Dyster melding fra DMI

Onsdag bliver en dag med en del nedbør

Udgivet Opdateret

Det bliver en overskyet dag med en del nedbør rundt omkring i landet. 

Sådan lyder den dystre melding fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Det bliver tørvejr til at starte med, men der vil hurtigt komme byger i den nordlige del af landet sidst på formiddagen. Bygerne vil sprede sig hen på eftermiddagen og i starten af aftenen indover hele landet, fortæller vagthavende hos DMI, Frank Nielsen, til Newsbreak.dk. 

Må kigge langt efter sol

Hvis du går og drømmer om en dag med solskin, må du gå skuffet hjem. 

Det vil nemlig blive svært at spejde solen denne onsdag. I stedet vil der komme mellem tre til ti millimeter regn i løbet af de næste 24 timer, vurderer DMI. 

- Bygerne rammer jo hele landet, og vi vil nok få et sted mellem tre til ti millimeter regn det næste døgn, lyder det fra DMI.

Temperaturen kommer til at ligge et sted mellem 13 til 15 grader med en frisk vind fra sydvest. I de sydøstlige egne kan vi måske endda komme helt op på 17 grader, oplyser DMI. 

Onsdag skal du finde paraplyen frem flere steder.
Onsdag skal du finde paraplyen frem flere steder.
Powered by Labrador CMS