Efterlader blodig bil

Politiet leder efter føreren af bilen

Syd- og Sønderjyllands Politi leder efter føreren af en bil, der er endt i et træ nord for Sønderborg. Eneste spor af personen er blod på forruden.
Udgivet Opdateret

En forslået person bevæger sig rundt lige nord for Sønderborg onsdag morgen.

Politiet har nemlig tweetet, at de har fundet en bil, der er kørt ind i et træ på vejen Nørremark i byen Kær.

Det eneste spor, som politiet har af føreren, er blod på forruden.

Problem for ejeren

Politiet leder efter billisten, der vil skulle forklare, hvorfor personen har efterladt en havareret bil i et træ.

De vil nemlig gerne have klarhed over sagen.

Og så er det også et spørgsmål om forsikring.

Ejeren af bilen kan, ifølge politiet, få et problem med sin forsikring, hvis ikke sagen bliver opklaret.

Powered by Labrador CMS