Endnu en konkurs i kød-skandalen

Flere slagterier lader til at falde efter konkursen

Udgivet Opdateret

Onsdag stod det klart, at Skare Meat Packers er under konkursbegæring, og at alle medarbejdere er sendt hjem. Nu er endnu en virksomhed trukket med i faldet. 

Det skriver Stiften.dk. 

Afbrød samarbejdet

Aarhus Slagtehus er også under konkursbegæring, bekræfter skifteretten i Aarhus. Slagtehuset er under Skare-koncernen. 

Årsagen til konkursen er angiveligt, at både Rema 1000 og Salling Group har valgt at afbryde samarbejdet med Skare Meat Packers, efter der er fundet kød, som ikke havde rette dokumentation. 

13 år gammelt kød

Under en inspektion fandt Fødevarestyrelsens kontrolgruppe 250 ton udokumenteret kød, hvoraf noget var datomærket fra 2010. 

Udover Aarhus Slagtehus lader flere slagterier til at falde under konkursen. 

Endnu en virksomhed er under konkursbegæring.
Endnu en virksomhed er under konkursbegæring.
Powered by Labrador CMS