Fem nye millionærer

Fem danskere har vundet millioner henover weekenden. Danske Spil mangler fortsat at høre fra dem alle

Der er kommet fem nye danske Lotto-millionærer henover weekenden.
Der er kommet fem nye danske Lotto-millionærer henover weekenden.
Udgivet Opdateret

Selvom man ikke vinder førstepræmien i det europæiske Eurojackpot-lotteri, kan man stadig blive millionær.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

En heldig dansker ramte nemlig, som den eneste, 5 rigtige tal plus et stjernetal og sikrede sig dermed andenpræmien, der lyder på intet mindre end 5.906.338 skattefri kroner.

Vinderen spillede med fra danskespil.dk og kommer fra Silkeborg Kommune.

Skal dele millioner

Lørdag aften var der desuden gode nyheder til fire andre danskere, da der blev trukket Lotto-tal.

Førstepræmien var på 7 millioner kroner, og to spillere ramte de syv rigtige tal og skal dermed dele millionerne.

Udover at begge vindere kommer fra Jylland, har de også det tilfælles, at de købte deres vinderkuponer i Brugsen.

Den ene spillede med fra Dagli'Brugsen Tarm i Ringkøbing-Skjern Kommune, mens den anden spillede i SuperBrugsen Dronninglund i Brønderslev.

Vandt på Millionærgaranti

Derudover vandt to spillere på Millionærgarantien.

Den ene nyklækkede millionær spillede hos Nørrebros Kiosk i Horsens, mens den anden vinder købte sin millionkupon hos Kvickly Jyllinge i Roskilde.

Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med de nyslåede millionærer.

Powered by Labrador CMS