Heftigt blæsevejr: Så slemt bliver det

Vejret byder på blæst med vindstød af stormstyrke

Udgivet Opdateret

Vi har udsigt til en grå tirsdag med blæst og byger. 

Blæsevejret skyldes en række lavtryk, der passerer tæt nord om Danmark.

- En front med skyer bevæger sig ind over landet vestfra. Jylland får udbredt regn, som breder sig østpå ud på formiddagen, fortæller Erik Hansen, vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Newsbreak.dk.

I Nordjylland kan der desuden komme byger, der indeholder slud.

Her bliver det værst

Vinden tiltager. Vi får frisk vind til kuling - stedvis med vindstød af stormstyrke, hvilket især vil ramme den centrale del af landet.

Temperaturen kommer til at ligge mellem 2 og 5 grader. Visse steder sniger den sig op på 7 grader.

Hvis vi kigger frem mod eftermiddagen og aftenen, ser det ud til at tynde ud i bygerne og klare op fra vest.

Man kan dog fortsat opleve en regnbyge hist og her. 

Vi har en blæsende dag i vente, hvor man stedvis kan opleve vindstød af stormstyrke.
Vi har en blæsende dag i vente, hvor man stedvis kan opleve vindstød af stormstyrke.

TÆT PÅ NEDBØRSREKORD FOR JANUAR

Nedbørsrekorden for januar er fra 2007, hvor der på landsplan faldt 123 millimeter. 

Mandag aften lød seneste opgørelse for januar 2023 på 119,0 millimeter. 

Med tirsdagens frontpassage er der god mulighed for, at rekorden bliver slået på målstregen inden månedsskiftet.

Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)
Powered by Labrador CMS