Skip to main content

Hendes exit rystede verden

Sangerinden Geri Halliwell, i dag Horner, som 6. august fylder 50, forlod Spice Girls, da popgruppen var på toppen. Efter en falleret solofærd kom hun tilbage

Få musikere har så dedikerede fans, at der opstår en decideret mani omkring dem. 

Man så det med mandlige artister som Elvis, The Beatles og senere boybands som Take That og Backstreet Boys.

Men i 1996 blev verden ramt af "girl power", da den flabede popgruppe Spice Girls - bestående af fem unge kvinder - indtog hitlisterne.

Et af medlemmerne var Geri Halliwell, som endte med at knuse millionvis af pigehjerter, da hun kun to år senere forlod gruppen.

Den 6. august fylder sangerinden 50 år.

Geraldine Estelle Halliwell, der i dag hedder Geri Horner, blev født og voksede op 30 kilometer nord for London.

Geri Halliwell - nu Geri Horner - opnåede aldrig den samme succes med sit soloprojekt, som hun oplevede med popgruppen Spice Girls. Her ses hun til premieren på James Bond-filmen "No Time To Die" i 2021. Den 6. august fylder hun 50.
Geri Halliwell - nu Geri Horner - opnåede aldrig den samme succes med sit soloprojekt, som hun oplevede med popgruppen Spice Girls. Her ses hun til premieren på James Bond-filmen "No Time To Die" i 2021. Den 6. august fylder hun 50.Vianney Le Caer/Ritzau Scanpix

Inden hun blev en del af Spice Girls, arbejdede hun som danser og model.

Pigegruppen blev dannet i 1994, og to år senere udkom debutsinglen "Wannabe", som tog verden med storm.

Geri Halliwell fik dengang kælenavnet "Ginger Spice" på grund af sit røde hår og sprælske personlighed.

På to år blev det til to hitalbummer, otte hitsingler og en spillefilm.

Men trods succesen var der intern splid i gruppen, og Geri Halliwell kæmpede både med depression og en spiseforstyrrelse.

Derfor forlod hun pludselig gruppen, da den var på sit højeste.

Geri Halliwell blev verdenskendt med den britiske pigegruppe Spice Girls. Her optræder de fem medlemmer ved den store musikpris Brit Awards i 1997. Geri "Ginger Spice" Halliwell, der i dag hedder Geri Horner, fylder 50 år den 6. august.
Geri Halliwell blev verdenskendt med den britiske pigegruppe Spice Girls. Her optræder de fem medlemmer ved den store musikpris Brit Awards i 1997. Geri "Ginger Spice" Halliwell, der i dag hedder Geri Horner, fylder 50 år den 6. august.Fiona Hanson/Ritzau Scanpix

Det skabte chokbølger blandt gruppens trofaste fans, som bekymrede sig for Spice Girls' fremtid.

Et år senere udgav Geri Halliwell sit første soloalbum "Schizophonic" med fire hitsingler, heriblandt "Look at me".

I 2000 blev Spice Girls opløst, og de fire eksmedlemmer forsøgte sig i stedet med hver deres solokarriere.

Geri Halliwells andet soloalbum udkom i 2001 med covernummeret "It's Raining Men", som strøg til tops på hitlisterne.

Fik Bluebell Madonna

Hun udgav i 2005 sit tredje soloalbum, som fik en mildest talt lunken modtagelse.

To år senere vendte hun tilbage til Spice Girls, da popgruppen valgte at blive genforenet, udgive et greatest hits-album og tage på verdensturné.

I 2006 blev Geri Halliwell mor til datteren Bluebell Madonna, som hun fik med en ekskæreste. 

I 2014 mødte hun den tidligere racerkører og teamchef for Formel 1-holdet Red Bull, Christian Horner.

'En forkælet møgunge'

Parret blev gift et år senere og forældre til sønnen Montague George Hector i 2017.

Spice Girls optrådte for sidste gang som samlet kvintet ved De Olympiske Lege i London i 2012, og i 2019 tog fire af de fem medlemmer på turné i Irland og Storbritannien.

Under den sidste koncert gav Ginger Spice en undskyldning til de fremmødte fans for sit 90'er exit:

- Jeg er ked af, at jeg gik. Jeg var en forkælet møgunge. Det er så rart at være tilbage hos de piger, jeg elsker, og hos alle jer, udtalte hun fra scenen.

Del din kommentar