Her bliver vejret flot

En flot efterårsdag er i vente. Men ikke alle slipper med mildt vejr

Det bliver en flot dag, hvor der er gode muligheder for en tur i skoven for de fleste
Det bliver en flot dag, hvor der er gode muligheder for en tur i skoven for de fleste
Udgivet Opdateret

For mange er søndag sidste dag i efterårsferien, og for de fleste vil det betyde, at det gode vejr er med dem. Men der er dog også enkelte steder, hvor vejret vil være bøvlet i løbet af søndagen. 

- Vi får skyer fra morgenstunden.  Det vil dog klare op fra syd, og så skal vi have en smuk efterårsdag og en smuk afslutning på efterårsferien, siger vagtchef Mette Wagner ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI til Newsbreak.dk.

På med frakken

Og det er blandt andet i det sydlige, at byger kommer til at drille. 

- Det er i de sydlige og østlige egne - også får Nordjylland op til hård vind, siger vagtchefen til Newsbreak.dk.

Der er dog blot én opfordring fra vagtchefen. 

- På med frakken og så kom ud og nyd farverne. Der går stærkt, og snart er det kun de nøgne træer der står tilbage, siger Mette Wagner.

Powered by Labrador CMS