Heunicke: - Gør det nu

Selv om man er tæt på at nå regeringens vaccinationsmål, stiger smitten stadig, konstaterer sundhedsminister

- Det er ikke sådan, at jeg siger, at hvis vi ikke når 90 procent (vaccinerede på 12 år og ældre, red.), så er der nedlukning. Det er overhovedet ikke det, som jeg siger. Vores mål er 90 procent: Det har det været hele tiden, og det er det stadigvæk, siger Magnus Heunicke.
- Det er ikke sådan, at jeg siger, at hvis vi ikke når 90 procent (vaccinerede på 12 år og ældre, red.), så er der nedlukning. Det er overhovedet ikke det, som jeg siger. Vores mål er 90 procent: Det har det været hele tiden, og det er det stadigvæk, siger Magnus Heunicke.
Udgivet Opdateret

Smittetallene for coronavirus stiger hurtigt og tidligere end ventet, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Lige nu stiger smittetallene, og det havde vi også forventet, at de ville gøre. Men de stiger hurtigt og også tidligere, end i hvert fald mange havde forventet, siger han.

Onsdag meddelte Statens Serum Institut (SSI), at yderligere 1871 personer er testet positive for coronavirus. Det er det højeste tal siden begyndelsen af januar.

Brug for flere

Det stærkeste modtræk mod en epidemi i vækst er vaccinationer. Regeringens mål er, at 90 procent af alle over 12 år får stik imod coronavirus.

Man er tæt på. Men man er ikke i mål, og det er ifølge sundhedsministeren årsagen til, at smitten stiger, mens flere indlægges med coronavirus på landets hospitaler.

- Vi er nu havnet på 87 procent. Det er et meget flot antal. Vi kan bare se, at smitten stiger jo altså i de her dage stadigvæk. Derfor er min virkelig stærke appel til dem, som endnu ikke har taget vaccinen, at vi har simpelthen brug for, at nogle flere tager imod vaccinen, siger Heunicke.

Afviser ikke

Sundhedsministeren siger, at han "aldrig kan afvise", at der kommer restriktioner eller nedlukning igen. Men der er man ikke nu, uddyber han.

- Det er ikke sådan, at jeg siger, at hvis vi ikke når 90 procent, så er der nedlukning. Det er overhovedet ikke det, som jeg siger. Vores mål er 90 procent: Det har det været hele tiden, og det er det stadigvæk.

- Jeg kæmper for, at Danmark holdes åbent, siger Magnus Heunicke.

I slutningen af august valgte regeringen at nedklassificere covid-19, så det ikke længere betragtes som en samfundskritisk sygdom.

Slipper ikke kontrol

Kategoriseringen som samfundskritisk sygdom gjorde det muligt at indføre restriktioner som forsamlingsforbud og krav om mundbind.

Dengang sagde sundhedsministeren, at regeringen ikke ville tøve med at sætte ind, hvis pandemien igen skulle true samfundsvigtige funktioner.

- Vi slipper ikke epidemikontrollen, og derfor følger vi de her bevægelser ekstremt tæt, og vi er klar til at rykke. Konkret sker det med flere test. Men vores mål er at holde samfundet åbent, siger Heunicke.

Det øvrige Europa oplever også stigende smittetal i disse uger.

Sådan virker en vaccine

Vores immunsystem er konstant på vagt overfor skadelige bakterier og virusser. Millioner af hvide blodceller holder hver især øje med specifikke infektioner.

Når en immuncelle møder sit mål, formerer den sig og sender en masse proteiner, kaldet antistoffer afsted for at rydde op. Når infektionen er bekæmpet, bliver såkaldte “huske-celler” tilbage i kroppen, som er klar til at forberede et hurtigt angreb, hvis bakterierne vender tilbage igen.

Det er sådan vi udvikler immunitet. Og det er derfor vi ikke bliver smittet af den samme virus flere gange.

Men selvom vores krop er super effektiv, så kan nogle superfarlige bakterier få ram på os, før vores immunsystem har haft tid til at gøre tropperne klar til kamp. Det gælder især for små børn, fordi deres immunsystemer endnu ikke er færdiguddannde.

Derfor er det heldigt, at vi har vacciner, der lavet af små eller svage udgaver af virusser eller bakterier. De lader vores immunsystem se, hvordan fjenden ser ud og danne de vigtige huske-celler. Når vi så møder den farlige udgave kan immunforsvaret genkende sygdommen med det samme og bekæmpe den, inden den når at få fodfæste.

Kilde: Videnskab.dk

Powered by Labrador CMS