Jens' have invaderet: Kommunen gør intet

Muldvarpe er det sidste, som Jens Nicolaisen har lyst til at bruge krudt på. Men han vil ikke bare se til, imens det upopulære dyr smadrer hans have

52-årige Jens Nicolaisen vil nødig ende med at blive kendt som 'Muldvarpemanden'. Men han kan ikke lade problemet ligge.
52-årige Jens Nicolaisen vil nødig ende med at blive kendt som "Muldvarpemanden". Men han kan ikke lade problemet ligge.
Udgivet Opdateret

Se flere fotos i bunden af artiklen

- Det er kun et spørgsmål om tid, før muldvarpene graver sig ind til mig, fortæller Jens Nicolaisen.

Et gitter adskiller Jens Nicolaisens have fra kommunens område ved en offentlig vej i bydelen Villestofte i Odense, hvor jordbunker skyder op i stor stil.

 På den kommunale grund hærger de små krabater løs. Og faktisk er muldvarpenes invasionen af Jens Nicolaisens have allerede på vej. 

- Muldvarpene ender med at ødelægge min have. Det, der tricker mig, er, at det ikke ser pænt ud. Det ser beskidt og sjusket ud, fortæller han til Newsbreak.dk. 

Invasionen af Jens Nicolaisens grund er allerede på vej.
Invasionen af Jens Nicolaisens grund er allerede på vej.

Muldvarpe er ikke skrald

52-årige Jens Nicolaisens pladeforretning Glad Samler Records ligger på hans privatadresse.

De mange muldvarpeskud er det lidet flatterende syn, som møder hans kunder. 

- Det er et samtaleemne, når folk ankommer. "Høhø, du har fået muldvarpe", siger de. Så svarer jeg: "Nej, det er ikke mine, det er kommunens", lyder det.

Jens Nicolaisen påpeger, at man hurtigt kan rydde skrald op, hvis det flyder ude foran ens butik. Men det er ikke nemt at fjerne muldvarpeskud.

Tæller muldvarpeskud hver dag

Hver dag inspicerer pladesælgeren området ved gitteret, for han kan simpelthen ikke lade problemet ligge.

- Jeg tæller muldvarpeskud, for jeg skal vide, hvad jeg er oppe imod, fortæller Jens Nicolaisen.

- For helvede, det er muldvarpe. Det er for dumt. Det er det sidste, jeg har lyst til at bruge krudt på. Det fylder alt for meget hos mig. Der går ikke lang tid, før folk begynder at kalde mig "Muldvarpemanden", fortsætter han. 

Graver 200 meter lange gange

Jens Nicolaisen har også læst om det upopulære dyr. 

- Muldvarpe kan grave 200 meter lange gange. De kan hurtigt få flyttet noget jord. Det er utroligt, fortæller han og fortsætter:

- Jeg risikerer at være plaget af dem i årevis. Det kommer til at koste mig mange penge. Skadedyrsbekæmpelse kan blive en udgift for mig.

Kommunen afviser

Muldvarpene hærger kommunens grund, og derfor er det ifølge Jens Nicolaisen også Odense Kommunes ansvar at komme problemet til livs. 

Men det nytter ikke at råbe kommunen op, fortæller han. 

Kommunen afviser at sætte ind over for problemet. Begrundelsen lyder blandt andet, at indsatsen vil være en meget dyr opgave at løfte.

Jens Nicolaisen ved ikke, hvad han skal stille op, når muldvarperne for alvor invaderer hans have.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Odense Kommune. 

Jens Nicolaisen mener, at det kun er et spørgsmål om tid, før muldvarpene også invaderer hans have.
Jens Nicolaisen mener, at det kun er et spørgsmål om tid, før muldvarpene også invaderer hans have.
Muldvarpene hærger løs på kommunens område.
Muldvarpene hærger løs på kommunens område.
Kunderne møder det lidet flatterende syn af de mange muldvarpeskud, når de kommer for at købe plader.
Kunderne møder det lidet flatterende syn af de mange muldvarpeskud, når de kommer for at købe plader.

Kommunen

Odense Kommune har ikke i sinde at bekæmpe muldvarpene, som huserer ved Jens Nicolaisens grund, da de kun bekæmpes på boldbaner. 

Det er han uforstående overfor. 

- Jeg blev overrasket, da jeg jeg fik det at vide.  Jeg mener, at kommunen bør forholde sig til, at muldvarpene vil blive ved med at grave og skyde jord op. Situationen udvikler sig, fortæller Jens Nicolaisen til Newsbreak.dk og fortsætter:

- Jeg henvendte mig, fordi jeg troede, at vi kunne få en dialog og finde frem til en fælles løsning. Jeg har svært ved at forstå, at kommunen ikke har en procedure eller en handleplan, når det kommer til bekæmpelse af muldvarpe, for muldvarpeskud pynter da ikke ligefrem.

 Kommunens forklaring lyder, at bekæmpelsen af muldvarpe vil være en meget dyr opgave at løfte. 

- Jeg har fået forklaret, at der er tale om et lighedsprincip. Hvis de tager min henvendelse seriøst, så bliver de nødt til at tage alle henvendelser seriøst. Men jeg køber ikke det argument, lyder det. 

Powered by Labrador CMS