Politiet høstede 250 hampplanter

Politiet høstede 250 hampplanter hos en mand. Foto: Colourbox.com (Modelfoto).
Udgivet Opdateret

En specialpatrulje fra lokalpolitiet i Holbæk var torsdag formiddag ude og “høste” hampplanter hos en 54-årig mand i Jerslev.

Politiet havde mistanke om, at der blev dyrket hamp på adressen og det viste sig, at holde stik.

I haven blev der fundet omkring 250 hampplanter. De blev høstet og vejet. Planterne vejede i alt 59 kilo, oplyser Midt- & Vestsjællands Politi.

Politiet sigtede den 54-årige for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer på grund af dyrkningen af hampplanterne, der nu skal undersøges nærmere for indhold af euforiserende stoffer.

Der venter nu den 54-årige et retsligt efterspil.

Powered by Labrador CMS