Kvinde fundet dræbt i bil: Anholdt mand meldte sig selv

En 64-årig mand er i grundlovsforhør i sagen om den dræbte kvinde, der blev fundet i en bil i Frederikshavn.

Udgivet Opdateret

Efter en 70-årig kvinde i går blev fundet død i Frederikshavn, så havde Nordjyllands Politi hele dagen travlt med undersøgelser – og det udmyntede sig også i, at en 64-årig mand fra området blev anholdt.

Denne mand er i dag i grundlovsforhør. Det bekræftede vicepolitiinspektør Anders Uhrskov til Newsbreak.dk tidligere på dagen.

– Der er grundlovsforhør igang i øjeblikket. Det er alt, hvad jeg kan sige.

Men nu er der nyt i sagen – det viser sig, at den 64-årige er sigtet for manddrab, hvor der er en strafferamme på mellem fem år og livstid. Den 64-årige mand erkendte at have stukket en kvinde med en kniv, men nægtede sig skyldig i manddrab.

– Vi har mistanke om, at han har begået mordet på kvinden, oplyste Henrik Staal, der er politikommisær, til Newsbreak.dk inden grundlovsforhøret.

På Twitter skriver anklager Torben Kauffmann Sørensen, at manden er blevet varetægtsfængslet i fire uger sigtet for manddrab.

En mærkværdig anmeldelse

Under grundlovsforhøret kom det frem, at det var den 64-årige mand, der selv havde anmeldt drabet. Han havde ved opkaldet forklaret, at han havde dræbt kvinden. En kvinde, som han i forvejen kendte.

Efter knivstikkeriet var manden gået hjem til sin lejlighed.

En kvinde blev midt på eftermiddagen fundet død i en bil. Foto: Privatfoto.
En kvinde blev midt på eftermiddagen fundet død i en bil. Foto: Privatfoto.

Manden skal desuden mentalundersøges.

Kendskab til hinanden

Hvordan politiet har fundet frem til den anholdte, vil vicepolitiinspektøren ikke på nuværende tidspunkt komme nærmere ind på. I det hele taget kan han ikke komme med mange oplysninger på grund af efterforskningen.

Han kan dog fortælle, at den dræbte og den anholdt her relation til hinanden.

– De har kendskab til hinanden, det er hvad vi ved lige nu, siger Anders Uhrskov.

Kvindens pårørende er underrettet.

 

Powered by Labrador CMS