LIGE NU! Advarer danskerne

Høje temperaturer har givet "moderat til høj" brandfare i det meste af landet, oplyser DMI

Der er brandfare i store dele af landet efter høje temperaturer, der har gjort naturen tør. (Arkivfoto)
Der er brandfare i store dele af landet efter høje temperaturer, der har gjort naturen tør. (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Der er brandfare i den tørre natur efter høje temperaturer i flere dage, advarer Nordjyllands Beredskab om ifølge TV2 Nord.

Risikoen for brand gælder også resten af landet, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Brandfareindekset er moderat til højt i det meste af landet, siger Erik Hansen, der er vagthavende ved DMI.

Enkelte steder i Vestsjælland, Vestjylland og Nordjylland er der endda "meget høj" brandfare, viser brandfareindekset, der udarbejdes af DMI.

Ikke meget regn i udsigt

Ifølge Erik Hansen fra DMI vil det fortsætte, indtil der falder nedbør.

- Der er ikke meget regn på prognosen. Det er der tidligst i næste weekend, hvor der er lidt byger, siger Erik Hansen fra DMI.

Han fortæller, at det er flere forskellige ting, der gør, at der nu er brandfare. Det kommer både an på, hvor meget nedbør, der er faldet, lufttemperaturen og vinden.

Risikabel situation

Tør natur kombineret med kraftig vind i den nordjyske landsdel giver en risikabel situation, advarer Nordjyllands Beredskab om.

- Alle, både lokale og turister, skal altså være ekstremt påpasselige med åben ild under de forhold, vi har i landsdelen i øjeblikket, siger Allan Frisk, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, til TV2 Nord.

Selv om der har været enkelte regnbyger, er det ikke nødvendigvis nok til at fjerne risikoen for brand, fortæller beredskabet i Nordjylland.

- Der skal rigtig meget vand til, før det batter noget i forhold til brandfaren, så vi skal være forsigtige et godt stykke tid endnu, siger Allan Frisk fra Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

Mynighedernes officielle hedebølge- og tørkeråd

Herunder kan du blandt andet finde oplysninger og svar på spørgsmål om afbrændingsforbud, badevandskvalitet og forebyggelse af dehydrering:

  • Oversigt over afbrændingsforbud i de danske kommuner: www.brs.dk (Beredskabsstyrelsen)
  • Gode råd til at undgå hedeslag og dehydrering: www.sst.dk (Sundhedsstyrelsen)
  • Varme- og tørkesituationen udenfor Danmarks grænser: www.um.dk, eller på appen ”Rejseklar” samt på Facebooksiden ’Udenrigsministeriets borgerservice’.
  • Udvilkling i det danske vejr – lokalt og på landsplan: www.dmi.dk (DMI). På www.meteoalarm.eu kan man se, om der er risiko for naturbrande i andre lande.
  • Informationer om badevandskvalitet: www.mst.dk (Miljøstyrelsen) – spørgsmål vedrørende drikkevand bedes rettet til det lokale vandselskab, evt. kommunen.
  • Råd til og regler for at undgå brand på naturoplevelser: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/regler-i-naturen/pas-paa-ilden-i-naturen/ . (Naturstyrelsen)
Powered by Labrador CMS