Markant vejrskifte på vej

Efteråret begynder for alvor at vise tænder

Udgivet Opdateret

Vi har udsigt til en efterårsdag med grå skyer på himlen tirsdag.

Men der er et markant vejrskifte på vej.

- Det bliver en skyet omgang. Men det vil overvejende holde tørt, fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Thor Hartz til Newsbreak.dk.

- Solchancerne er størst længst mod øst, altså på Bornholm. Men her vil vejret også blive mere skyet i løbet af dagen.

Mildt for årstiden

Vi lægger ud med svag til jævn vind, men vinden vil efterhånden tiltage til let til frisk fra syd og sydvest.

- Vejret bliver mildt for årstiden, lyder det fra meteorologen. 

Temperaturen kommer til at ligge mellem 14 og 17 grader. 

Ud på aftenen vil den nordvestlige del af landet opleve perioder med regn. 

Regn og blæst i vente

Efteråret begynder for alvor at vise tænder onsdag. 

Det sker i forbindelse med, at et lavtryk fra England, der bevæger sig mod nordøst til Norge, og de tilhørende fronter med skyer og regn bevæger sig ind over Danmark. 

Samtidig vil det blive ret blæsende.

Vi har udsigt til gråt og skyet vejr.
Vi har udsigt til gråt og skyet vejr.
Powered by Labrador CMS