Skip to main content

Medie: Disse danskere får hjælp til vinter

Regeringen er i gang med at forhandle 'Vinterhjælp' på plads

Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af et lækket aftale-udkast, hvor det fremgår, hvilke danskere man går efter at hjælpe med elregningen.

Det skriver bt.dk.

Regeringen er i gang med at forhandle 'Vinterhjælp' på plads med Folketingets partier torsdag eftermiddag.

Og det er børnefamilierne, der står til en fordel, står der i aftale-udkastet.

»Landets børnefamilier kan se frem til en engangsforhøjelse af børne- og ungeydelse, kendt som børnechecken, i 2023, hvor ydelserne ifølge udkastet skal hæves med 660 kroner pr. barn. Pengene skal udbetales i januar 2023«.

Vil sænke afgift

Man vil også sænke den almindelige elafgift i første halvår af 2023 fra 69,7 øre/kWh til 0,8 øre pr. kWh, som er EUs minimumssats.

Af udkastet fremgår blandt andet også, at huse med træpillefyr skal omfattes af den såkaldte skrotningsordning, så de kan få støtte til varmepumper på abonnement fra 1. januar 2023, skriver B.T.

Statsminister Mette Frederiksen (S). (Arkivfoto)

Statsminister Mette Frederiksen (S). (Arkivfoto) 

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Del din kommentar