Merete blev trampet ned: Frygter stranden

Nu fortæller Merete Brix, hvordan hun i dag ikke kan gå langs stranden på Helgenæs af frygt for at møde græssende kvæg

September sidste år kom Merete Brix imellem en flygtende hund og en flok kvæg ved Lushage på Helgenæs. Nu har hun fået fobi for de store dyr.
September sidste år kom Merete Brix imellem en flygtende hund og en flok kvæg ved Lushage på Helgenæs. Nu har hun fået fobi for de store dyr.

Tophistorie: TV2 Østjylland.

Det er sjældent, at en udsigt rummer fortid, nutid og frygten for ens fremtid på én gang.

For Merete Brix er synet fra træhuset udover Dragsmur og Ebeltoft Vig dog alt det.

Barndommens opvækst på den fædrene gård er det første, hendes blik møder.

50 meter fra hendes nuværende hjem - kun adskilt af en græsplæne - ligger fødegården med hvidkalkede mure.

En barndom på landet med husdyr. Små som store. Kat som kvæg. Gode minder.

- Vi nyder virkelig udsigten her, siger hun.

"Vi" er hende selv og manden Erik Brix. Han er også opvokset på en gård, og han hjælper stadig sin svoger fra tid til anden med at håndtere noget kødkvæg.

De græsser lige rundt om hjørnet fra familien Brix' hjem.

Det er ikke dem, Merete frygter. Det er studene på Naturstyrelsens jord på den anden side af landevejen.

- Det er herhenne, siger Erik Brix, kort efter han har åbnet låge 14 ved Dragsmur.

Gået ture siden barnsben

Han viser rundt i det store offentlige areal, som grænser ned til vandet.

Her har hans kone gået ture, lige siden hun var barn.

- Men det er så slut nu, siger han og beskriver det som en fobi.

En fobi, som fik ekstra næring en aftenstund i sidste uge.

Natten til den 1. juni slap i alt fem stude fri af indhegningen ved Dragsmur og blev morgenen efter lukket ind i området igen.

Erik Brix når ned til en lille skrænt, hvor der blomstrer hybenroser.

- Lad os gå ned her, siger han og følger med klovspor ned ad den lille skrænt hen mod hegnet.

- Det er sandsynligvis her de slap fri, siger han.

Beklager fejl

En beklagelig fejl, forklarer Naturstyrelsen Kronjylland, som forvalter arealet.

- Vi har i lyset af det besluttet at forlænge hegnet lidt ud i vandet, for der kan igen komme en lavvandesituation, siger skovrider Peter Brostrøm.

Efterfølgende har Naturstyrelsen sendt et billede til TV2 ØSTJYLLAND, at hegnet nu er blevet forlænget ned i vandet.

Blev trampet ned

Det kan lyde harmløst, at nogle kvæg slipper fri. Det sker fra tid til anden.

Men for Merete Brix forstærker det hendes frygt for at stå ansigt til ansigt med en stor stud.

September sidste år gik hun sammen med sin familie en tur på spidsen af Helgenæs ved Lushage.

Ned ad skrænten kommer en flok kvæg. De begynder at jagte en anden familie med en hund i snor helt ud i vandet. Til sidst slipper ejeren hunden løs.

- Da vi så flygter op mod skrænten for at komme væk, så kom hunden så op til os med kreaturerne efter den, siger hun og fortsætter:

- Der var jeg så uheldig at blive væltet omkuld og trampet ned og måtte så derefter indlægges.

Hun ryger to uger på intensivafdeling og videre til et sengeafsnit.

- Og kom så derefter hjem med hospitalsseng, og alt det udstyr, man nu skal have, når man ikke kan nogen ting, siger hun.

Fortsat mærket af ulykken

I dag klarer hun sig bedre, men er stadig mærket af ulykken og går til genoptræning.

Hun havde haft en bange anelse, men det var først, da kvægbestanden kom tilbage i indhegningen i maj måned, at frygten meldte sig.

- Jeg tør slet ikke gå den vej mere, siger Merete Brix.

Sammen med sin mand ønsker hun, at der kunne laves en indhegning, så folk kan gå langs vandet uden at møde køerne.

Afviser løsning

Den løsning er Naturstyrelsen ikke glad for i første omgang.

- Jeg kan ikke se for mig, at der skal laves en konstruktion, hvor vi begynder at sætte et strømførende hegn ude på en badestrand, siger Peter Brostrøm.

Og heller ikke fem meter længere inde, hvor skrænten går?

- Egentlig heller ikke. Men kommer der et massivt ønske lokalt, og jeg kan få det til at gå op med naturen, så lad os da få det på bordet.

Undrer sig over argumentation

Erik Brix forstår ikke, hvorfor det ikke kan lade sig gøre.

Han ved, at det faglige argument er, at kvæg holder hybenroserne, som er kategoriseret som invasive.

- Der er ingen naturpleje at ordne hernede. Det ordner vandet jo selv, siger han.

Den holdning deler skovrider Peter Brostrøm ikke.

- Naturplejen helt nede i vandkanten giver ikke mening, men man skal ikke langt op på stranden, før hybenroserne er der. Den vokser helt ned til, hvor bølgen kan holde den væk, så derfor bliver vi nødt til at have græsning helt ned til.

Er det ikke bedre at acceptere lidt hybenrose end potentielle ulykker?

- Jeg synes, det vigtige er, at vi får passet på vores natur og landskab. Arealerne her - og flere arealer på Helgenæs - er helt unik natur, som vi skal pleje, og det duer ikke, at det vokser til i invasive arter.

Vil ikke forbyde gåture

Det kunne være nærliggende helt at forbyde gåture i området - helt eller delvist ved at forbyde gåture med hunde, men det er ulovligt og heller ikke ønskeligt, mener Peter Brostrøm.

- Lovgivningen siger, at på et offentligt areal er der adgang 24/7, og der er adgang med hund, hvis du har den i snor, forklarer han.

Lige nu holder Merete Brix sig væk fra det indhegnede område. Kun hvis hendes mand er med, tør hun nærme sig, men ikke inden for indhegningen nu.

De er opvokset på gårde, og forstår køernes gode egenskaber i naturplejen.

Alligevel ser de, at der kan opstå konflikter mellem naturens behov og menneskers ønske om at færdes i naturen.

- De siger, at det er tilladt at færdes her, men det er så på eget ansvar, siger Erik Brix på vej hjem fra sin gåtur.

Det er statens jord. Er det ikke okay, at naturen og plejen af den får forrang?

- Jo, men efterhånden som de får større og større arealer. Hvor skal vi så være?

Sker sjældent ulykker

Hos Naturstyrelsen understreger Peter Brostrøm, at lige så tragisk, som ulykken sidste år var, lige så sjældent er det, at der sker ulykker.

- På det mest benyttede sted på Mols ved Kalø Slotsruin går der kvæg i vandkanten, og det foregår uden problemer, siger han.

Men er der ikke risiko for flere uheld, når flere folk går i naturen som her under corona?

- Statistisk kan jeg ikke se det. Diskussionen om landskaber, oplevelser, mennesker og dyr er et sted, hvor der kan opstå konflikter, og hvor der er forskellige tilgange til, hvornår man er tryg.

Efter ulykken mellem Lushage og Sletterhage har Naturstyrelsen været i dialog med lokale der.

Det har ført til, at der er lavet mange flere udgange, og der er også lavet sluser, hvor folk kan gå sikkert ind i indhegningerne og få et overblik, inden de går videre.

Vil gå i dialog

På samme måde vil Peter Brostrøm gerne gå i dialog med lokale ved Dragsmur.

I stedet for at gå sine vante ture, går Merete Brix nu mod Kongsgårde. På den vej møder hun ikke kvæg.

Men hun er hæmmet i hverdagen af fobien, som hele tiden ligger i baghovedet.

- Selv da jeg hentede min datter i bil, hvor man ikke kan undgå at køre forbi dem, blev jeg bange, siger hun.

Hvad skal der til for, at du igen kan gå ture i dit lokalområde?

- Jeg ved faktisk ikke, hvad der skal til. Andet end at dyrene forhåbentlig bliver lukket inde, så der er hegn hele vejen rundt om marken og ikke kun hegn ud til vandet, hvor de kan gå forbi.

Powered by Labrador CMS