Ministre var tidligt blevet advaret
Ifølge eksperter gør nye oplysninger det svært at placere et modtagecenter i Rwanda
Citathistorie: Jyllands-Posten.
Interne dokumenter kaster nyt lys over optakten til en af de mere mystiske embedsrejser i dansk politik i de senere år: Udlændingeminister Mattias Tesfaye og udviklingsminister Flemming Møller Mortensens visit i det centralafrikanske land Rwanda i slutningen af april.
Turen var ukendt for offentligheden, indtil Rwandas myndigheder pludselig offentliggjorde billeder af de to ministre fra møder i hovedstaden, Kigali, mens rejsen stadig stod på.
Med hjem i kufferten havde de to samarbejdsaftaler på asylområdet, hvoraf den ene nævner den danske ambition om at flytte asylbehandlingen ud af Europa.
Nu kan Jyllands-Posten dokumentere, at regeringen længe inden turen til Rwanda blev advaret om kritisable forhold i landet.
Holdt videomøde
Den 24. februar i år, altså to måneder inden turen, holdt Mattias Tesfaye og Flemming Møller Mortensen et videomøde med flere ministre fra Rwandas regering.
Det viser en aktindsigt, hvor navnene på de rwandiske ministre er tilbageholdt.
Inden mødet forfattede regeringens embedsmænd et dokument, som de sendte over mail den 18. februar.
Ifølge flere eksperter er der tale om særdeles bekymrende læsning.
Dokumentet beskriver, hvordan internationale menneskerettighedsorganisationer rapporterer om "krænkelser af politiske og civile menneskerettigheder" i Rwanda.
"Regeringen anklages bl.a. for at forhindre oppositionspartiers virke samt at udøve vilkårlige og ulovlige drab og forsvindinger på politiske modstandere," står der.
Fortsatte dialog
Alligevel fortsatte man ufortrødent dialogen.
Videomødet den 24. februar blev gennemført, og i slutningen af april landede Mattias Tesfaye, Flemming Møller Mortensen samt en række danske embedsmænd i Rwandas hovedstad, Kigali.
Problematisk, vurderer Simon Turner, lektor i migrationsstudier ved Københavns Universitet og Rwanda-ekspert.
- Man er med til at legitimere og hjælpe et land, der krænker menneskerettigheder og begår drab på egne borgere, siger han til Jyllands-Posten.
Ifølge Jesper Lindholm, lektor i asylret på Aalborg Universitet, viser de interne dokumenter, at "der på nuværende tidspunkt overhovedet ikke er betingelser til stede for at etablere et modtagecenter i Rwanda".
- Man må ikke overlade asylbehandlingen til et land, som lader fem og syv være lige uden at lave en individuel asylsagsbehandling. Så kan man i sidste ende komme til at medvirke til en overtrædelse af princippet om non refoulement – altså det, at man ikke må udsende personer, hvis de risikerer forfølgelse, siger Jesper Lindholm til Jyllands-Posten.
Ekspert er enig
Louise Halleskov, lektor i udlændingeret på Aarhus Universitet, er enig.
- Rwandas asylsystem er meget langt fra at leve op til de standarder, som den danske lovgivning kræver, hvis UNHCR’s vurdering skal tages nogenlunde for pålydende, siger hun.
Ingen af de to ministre har ønsket at stille op til interview.
"Jeg har hverken overhørt eller ignoreret den kritik, der er," udtaler Mattias Tesfaye i en skriftlig kommentar og fortsætter:
"Vi har et godt samarbejde med Rwandas regering og har for nyligt indgået to aftaler med dem. Her er et af målene i fællesskab at styrke landets kapacitet på menneskerettighedsområdet."
