Nu skal alt om Herlufsholm frem

Advokatundersøgelse skal belyse, hvordan Herlufsholms ledelse har håndteret sager om blandt andet vold

Udgivet Opdateret

En uvildig advokatundersøgelse af den voldelige kultur på kostskolen Herlufsholm kommer til at strække sig fire år tilbage i tiden.

Det oplyser Jon Lauritzen, der skal stå i spidsen for undersøgelsen, til DR.

- Det, jeg er blevet bedt om at undersøge og redegøre for, er de sager, der måtte være om krænkelser af elever på skolen, siger han.

- Og så skal jeg også redegøre for og undersøge, hvordan skolens ledelse og medarbejdere har håndteret sagerne, siger han og henviser til en mulig tavshedskultur.

Vil tale med alle elever

Der vil ikke være grænser for, hvad og hvem, der skal undersøges, så længe det handler om krænkelserne på skolen, lyder det.

Jon Lauritzen overvejer sågar at kontakte alle elever, der har gået på skolen i den periode, men han erkender også, at det vil gøre arbejdet meget gjort.

Vold og mobning

Herlufsholm lovede allerede onsdag en undersøgelse af forholdene på kostskolen. Torsdag viste TV 2 dokumentaren "Herlufsholms hemmeligheder", hvor en række elever fortæller om vold, grov mobning og krænkelser.

Man arbejder hen imod, at undersøgelsen skal være afsluttet på den anden side af sommerferien.

Kronprinsparrets ældste søn, prins Christian, går i gymnasiet på Herlufsholm og bor på skolen. (Arkivfoto).
Kronprinsparrets ældste søn, prins Christian, går i gymnasiet på Herlufsholm og bor på skolen. (Arkivfoto).

Herlufsholm Kostskoles historie

  • Oprindeligt et benediktinerkloster, der blev stiftet ved et gavebrev af 29. november 1135.
  • I sidste halvdel af 1100-tallet blev kirken og klosteret opført og står stadig i dag på samme sted.
  • Under reformationen i 1536 overtog kong Christian III det katolske bidspegods og således også Skovkloster. Selvom han lod munkene blive, forlod den sidste alligevel stedet i 1559 til fordel for et munkekloster i Sorø.
  • Herluf Trolle og hans hustru Birgitte Gøye overtog Skovkloster ved et mageskifte i 1560, hvorefter det blev navngivet til Herlufsholm.
  • Selve skolen blev grundlagt i 1565, men desværre nåede skolens ene grundlægger, Herluf Trolle, aldrig at se sin drøm realiseret, da han blev dødelig såret under Slaget ved Femern i den store Nordiske Syvårskrig.
  • I dag er Herlufsholm Skole en dags- og kostskole for både piger og drenge og tilbyder 6. klasse til 3.g.
Powered by Labrador CMS