Pizzeria må lukke: Dyrelort i køkkenet

Fødevarestyrelsen har lavet forbud mod produktion og markedsføring, indtil der kommer styr på sagerne

Et pizzeria i Vejle må nu lukke, da der er fundet dyrelort i køkkenet.
Udgivet Opdateret

Det er aldrig en god idé at mangle hygiejnen, når Fødevarestyrelsen kommer forbi for at tjekke, om alt er i orden. 

Det har et pizzeria i Vejle måttet sande. 

Fødevarestyrelsen har nemlig valgt at lukke pizzeriaet Mamas Pizza & Grill, efter de har fundet dyrelort fra små skadedyr. 

Det fremgår af den seneste kontrolrapport.

Nedlægger forbud

Fødevarestyrelsen har som en konsekvens af dyrelort i køkkenet valgt at nedsætte et forbud mod produktion og markedsføring hos pizzeriaet, indtil de får styr på hygiejnen igen. 

- Der nedlægges forbud mod markedsføring og produktion i virksomheden. Forbuddet træder i kraft straks. Skriftligt forbud fremsendt. Følgende er konstateret: I køkken under tilvirkningsbord fandtes store og små indtørrede ekskrementer fra skadedyr, mus og evt. rotte, skriver Fødevarestyrelsen i rapporten. 

Fødevarestyrelsen vil nu aflægge virksomheden et nyt besøg, hvor de atter vil tjekke op på pizzeriaets hygiejne. 

Powered by Labrador CMS