Pyha: Så varmt bliver det i dag

Lige fra morgenstunden er der skyfri himmel stort set over hele landet

Udgivet Opdateret

Det bliver en varm lørdag - og søndag for den sags skyld også.

Det fortæller vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, Klaus Larsen, lørdag morgen til Newsbreak.dk.

- Lørdag og søndag bliver to stort set ens dage med masser af sol. I løbet af dagen kan der kommet lidt skyer og et par smådryp i det jyske. Den lille smule regn, der kan komme skyldes fugtig luft, der trækkes ind over landet fra Nordsøen. Men ellers står den bare på sol, sol og atter sol, siger Klaus Larsen.

Over 20 grader

Temperaturerne både lørdag og søndag kommer op over 20 grader. 

- Måske helt op til 23 grader, der hvor det bliver varmest, siger Klaus Larsen, der i kølvandet på vejrudsigten kommer med denne opfordring til danskerne:

- Det er bare med at komme ud og nyde det. Men husk solcreme.

Danmarks Meteorologiske Institut

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er statens center for vejrtjeneste og -forskning, som er grundlagt i 1872.

DMI’s største afdeling er vejrtjenesten, som udarbejder vejrudsigter for Danmark, Færøerne og Grønland med tilliggende farvande.

Vejrtjenesten forsyner også den civile og militære luftfart med meteorologiske oplysninger.

Observationsafdelingen indsamler data fra et tæt net af meteorologiske stationer og fra vejrsatellitterne.

Forskningsafdelingen udvikler numeriske modeller til forbedring af vejrudsigterne og forsker blandt andet i ozonforholdene i den øvre atmosfære.

DMI er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Du kan se DMIs hjemmeside her

Kilde: Den Store Danske
Powered by Labrador CMS