Raser: Hvorfor skal vi selv betale?

Ifølge Brandfolkenes Organisation skal en brandmand betale 2000 kroner for en test

Brandfolk undrer sig over, at de selv skal betale for test af giftigt stof
Brandfolk undrer sig over, at de selv skal betale for test af giftigt stof
Udgivet Opdateret

Hos brancheorganisationen Brandfolkenes Organisation, BO, møder det kritik, at brandfolk selv skal betale for at blive undersøgt for det giftige stof PFOS.

- Det er det, der er for vores vedkommende en lille smule uforstående, i og med at hvorfor vi skal betale for en blodprøve, når at det er noget, hvor det er påført os i vores arbejdstid, siger formanden, Keld Rasmussen.

- Så vi mener jo, at det er noget, som samfundet i hvert fald skal være en del af.

Koster 2000 kroner

Ifølge Keld Rasmussen gælder egenbetalingen for alle brandfolk.

I foråret udtrykte brandfolk landet over ønske om at blive undersøgt på sygehuset, ligesom 187 borgere i Korsør er blevet det.

Men følge Jyllands-Posten er flere blevet mødt med besked om selv at betale.

En brandmand skal betale 2000 kroner for en test, fortæller formanden.

Hvad er PFOS?

* PFOS er et fluorstof, der har været anvendt i brandslukningsskum.

* Stoffet har ikke måttet anvendes i skum siden 2011.

* PFOS anses for at være kræftfremkaldende. Det påvirker reproduktionen og er akut giftigt.

* Stoffet forsvinder ikke særligt nemt i naturen, men ophobes gennem fødekæden.

Kilde: Miljøstyrelsen, Slagelse Kommune, Jyllands-Posten.
Powered by Labrador CMS