Dansk forsanger pludselig død

Forsangeren i Dansktop-bandet er afgået ved døden

Jørn Rosenville fra Fede Finn og Funny Boyz er død. Foto: Unger Anthon/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Forsangeren for bandet Fede Finn & Funny Boyz er død i en alder af 72 år.

Jørn Rosenville var den bærende stemme i bandet.

– Elskede ægtemand, far, morfar, farfar og svigerfar er sovet stille ind lørdag aften, skriver familien på Facebook.

Sammen med Fede Finn & Funny Boyz har Jørn Rosenville været med til at lave numre som “Kærligheden brænder” og “LingeRita”.

Efter at have taget afsked med Fede Finn & Funny Boyz i 2009 drog han til USA for at forfølge en solokarriere. Det blev efterfølgende til flere albums.

I sin karriere nåede Jørn Rosenville også at skrive tekst og musik til to revyer, og han komponerede børnemusik gennem en årrække, skriver Ekstra Bladet.

Powered by Labrador CMS