River rutsjebane ned efter dødsulykke

Arbejdet med at nedrive rutsjebanen Cobraen i Tivoli Friheden må nu begynde, skriver Århus Stiftstidende

Udgivet Opdateret

Tivoli Friheden i Aarhus har nu fået tilladelse til at nedrive den rutsjebane, hvori en 14-årig pige i 2022 omkom i en ulykke.

Det skriver Århus Stiftstidende.

- Vi har fået lov til at afmontere banen nu, og det starter vi med i næste uge, siger direktør i Friheden, Henrik Ragborg Olesen, til avisen.

Dødsulykken 14. juli 2022 undersøges stadig af politiet og Teknologisk Institut. En endelig forklaring af hændelsen foreligger ikke endnu.

13-årig også skadet

Cobraen, som er cirka 25 meter høj og kan køre op til 70 kilometer i timen, har ikke været i brug siden hændelsen.

En 13-årig dreng pådrog sig også håndskader i forbindelsen med ulykken, hvor de bageste to sæder af en vogn knækkede af vogntoget.

AGF-fans lægger blomster foran Tivoli Friheden søndag den 24. juli 2022. AGF har på opfordring fra flere fans arrangeret en markering ved Tivoli Friheden, hvor fodboldfansene lægger hvide gerbera til minde om den 14-årige pige, der mistede livet i rutsjebanen Cobraen.
AGF-fans lægger blomster foran Tivoli Friheden søndag den 24. juli 2022. AGF har på opfordring fra flere fans arrangeret en markering ved Tivoli Friheden, hvor fodboldfansene lægger hvide gerbera til minde om den 14-årige pige, der mistede livet i rutsjebanen Cobraen.

ULYKKER I FORLYSTELSESPARKERNE

Gennem de seneste to årtier har forlystelsesparker i hele landet haft flere ulykker. Her er et udpluk.

En teenagepige har torsdag eftermiddag mistet livet efter en ulykke i forlystelsen Cobraen i Tivoli Friheden i Aarhus.

Det sker af og til, at personer kommer til skade i danske tivolier og oplevelsesparker.

Her er et udpluk over nogle af hændelserne:

2022:

* En 14-årige pige mister livet og en 13-årig dreng pådrager sig skader på den ene hånd efter en ulykke i forlystelsen Cobraen i Tivoli Friheden. Ulykken sker angiveligt, da den bageste vogn knækker af.

2018:

* En treårig pige brækker benet to steder, da hun kommer i klemme i karrusellen Racing Team i Fårup Sommerland.

* To kørende vogntog i den gamle trærutsjebane på Bakken støder sammen. I alt er 27 personer involveret i uheldet. Ingen kommer alvorligt til skade.

2015:

* En femårig hollandsk dreng falder ud af Tivolis forlystelse Nautilus, da han spænder sikkerhedsselen op og rejser sig, mens den kører. Han falder omkring fire meter ned og lander oven på en 39-årig kvinde, der på den måde tager faldet for ham. Begge slipper fra ulykken med småskrammer.

2012:

* En fireårig dreng kommer til skade i Experimentarium i Hellerup ved København. Han bliver slynget rundt af vandforlystelsen Bølgen og falder efterfølgende tre meter ned på et betongulv. Han bliver lagt i kunstig koma for at stabilisere ham og kommer sig ifølge politiet.

2008:

* En otteårig dreng bliver slynget ud af forlystelsen Tekopperne i Fårup Sommerland. Han pådrager sig blødninger i hjernen og kraniebrud.

* Fire unge bliver kvæstet i forlystelsen Cobraen i Tivoli Friheden i Aarhus, da en af vognene pludselig falder ned.

2006:

* En 11-årig dreng hopper over hegnet til Hundeprutten i BonBon-Land, mens den kører og bliver ramt i hovedet af en af vognene. Han mister livet i ulykken.

2002:

* En 28-årig mand omkommer efter et fald på godt 20 meter fra forlystelsen Booster i et tivoli på Vorbasse Marked. Fordi manden var overvægtig kunne sikkerhedsbøjlen til hans vogn ikke lukkes ordentligt.

Kilder: Ritzau, Ekstra Bladet, TV 2 Nord.

Kilde: Ritzau, Ekstra Bladet, TV 2 Nord.
Powered by Labrador CMS