Så flot bliver tirsdagsvejret

Der venter en flot dag med solrigt vejr

Tirsdag byder på flot solskinsvejr til hele Danmark.
Tirsdag byder på flot solskinsvejr til hele Danmark.
Udgivet Opdateret

Først på dagen kan man opleve enkelte byger, men i løbet af tirsdagen kan vi se frem til tørvejr og solskin. Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Bygerne rammer især i den sydvestlige del af Danmark. Men det klarer op i løbet af dagen, fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Martin Lindberg, til Newsbreak.dk og fortsætter:

- Vi får nogen eller en del sol i hele Danmark, så vejret bliver pænt og solrigt. 

Let nattefrost lokalt

Temperaturen vil ligge på 10-12 graders varme.

Og vinden bliver let til frisk fra nordvest.

Ud på aftenen holder vejret også mest tørt og klart, men der kan trække skyer og byger ind over de jyske egne. 

Og så er der en kølig nat i vente med nattetemperaturer ned mellem 1 og 7 grader. 

Lokalt kan temperaturen falde til under frysepunktet, hvilket giver let frost. 

Powered by Labrador CMS