Skolerne bliver ramt

I et fælles brev skriver syv organisationer, at de ønsker statens hjælp til deres stigende energipriser

Udgivet Opdateret

Det danske civilsamfund er ligesom alle andre pressede af de eksplosivt stigende energipriser.

Og hvis der ikke også findes en løsning, der kan hjælpe det lokale foreningsliv og de selvejende private institutioner og skoler, står flere i sidste ende til at måtte lukke.

Sådan lyder det i et fælles brev fra en civilsamfundsalliance bestående af syv organisationer. Heriblandt Friskolerne, Højskolerne, Landdistrikternes Fællesråd og DGI.

Også efterskoler og privatskoler

Også Efterskolerne, Danmarks Private Skoler og Daginstitutionernes Landsorganisation står som underskrivere.

De ønsker at blive en del af den indefrysningsordning, som regeringen har præsenteret.

- Vi har flere skoler, som lige nu betaler tre gange så meget, som de plejer for at varme lokalerne op, siger Peter Bendix Pedersen, som er formand for Friskolerne og taler på vegne af hele alliancen.

- En af konsekvenserne ved de stigende priser er, at hvis en skole, en børnehave eller en institution får så stor en regning, at de ikke kan låne penge, bliver de nødt til at lukke, siger han.

Ikke et samlet overblik

Friskoleformanden har ikke et samlet overblik over, hvor stort problemet er lige nu. Alliancen er i gang med at indsamle svar fra deres medlemmer og vil have et bedre billede i næste uge.

Regeringen præsenterede onsdag et forlag til en ordning, der skal gøre det muligt for privatpersoner at betale af på dele af deres energiregninger på et senere tidspunkt på grund af de eksplosive priser lige nu.

SÅDAN SKÆRER DU TOPPEN AF ENERGIREGNINGEN

Her er seks råd fra Energistyrelsen:

* Send dit varmeanlæg på ferie hen over sommeren og spar op mod fem procent af din årlige varmeregning. Det er op til cirka 1300 kroner, hvis du har gasfyr. Du kan også sommerlukke andre typer af varmeanlæg.

* Hvis du forkorter fem af familiens ugentlige brusebade fra 15 til 5 minutter, kan du spare op mod 5000 kroner om året, alt efter hvilken varmekilde du har.

* Brug tørresnoren i haven, i gården eller tørrestativet på altanen. Så får tørretumbleren og dit strømforbrug en pause. Det kan koste dig omkring 2500 kroner, hvis du har en C-mærket tørretumbler, der får lov at køre fire gange om ugen hele året.

* Sluk apparater og maskiner på kontakten, inden du tager på ferie. Så sluger de ikke strøm, når du alligevel ikke er hjemme. Især ældre apparater og apparater tilsluttet internettet kan have et højt standby-forbrug.

* Strømprisen varierer væsentligt over tid. Ved at time dit elforbrug, for eksempel ved at udskyde igangsættelse af opvaskemaskinen, kan man spare penge.

* Har man mulighed for at energirenovere sin bolig, falder energiforbruget og dermed regningen.

Kilde: SparEnergi.dk

Her blev det gjort klart, at ordningen på sigt forventes også at skulle gælde virksomheder og foreningslivet.

Og det er vigtigt, men det kan ikke stå alene, mener Peter Bendix Pedersen. Han påpeger, at virksomheder kan øge deres profit i de år, hvor energiregningen kan afdrages. Men skoler og foreninger skubber blot en regning foran sig, som i sidste ende må betales af medlemmerne.

- Skoler, efterskoler og institutioner kan kun sende regningen et sted hen, og det er til forældrene. Der er ingen af os, der ikke kan mærke de stigende priser, siger Peter Bendix Pedersen.

- Civilsamfundet kan ikke løfte den her opgave alene. Derfor er vi nødt til at spørge regeringen og Folketinget om, hvordan vi kan finde løsninger, der vil være til gavn for alle, siger han.

Bedre energiløsninger

Gruppen af organisationer ønsker også, at politikerne på den lange bane vil se på at hjælpe dem over på bedre energiløsninger.

Det kan ifølge ham ske ved, at man giver en form få lånegaranti eller etablere en pulje, der kan give tilskud til omlægningen til grønnere energikilder.

INFLATION

Her er seks råd fra Energistyrelsen:

* Send dit varmeanlæg på ferie hen over sommeren og spar op mod fem procent af din årlige varmeregning. Det er op til cirka 1300 kroner, hvis du har gasfyr. Du kan også sommerlukke andre typer af varmeanlæg.

* Hvis du forkorter fem af familiens ugentlige brusebade fra 15 til 5 minutter, kan du spare op mod 5000 kroner om året, alt efter hvilken varmekilde du har.

* Brug tørresnoren i haven, i gården eller tørrestativet på altanen. Så får tørretumbleren og dit strømforbrug en pause. Det kan koste dig omkring 2500 kroner, hvis du har en C-mærket tørretumbler, der får lov at køre fire gange om ugen hele året.

* Sluk apparater og maskiner på kontakten, inden du tager på ferie. Så sluger de ikke strøm, når du alligevel ikke er hjemme. Især ældre apparater og apparater tilsluttet internettet kan have et højt standby-forbrug.

* Strømprisen varierer væsentligt over tid. Ved at time dit elforbrug, for eksempel ved at udskyde igangsættelse af opvaskemaskinen, kan man spare penge.

* Har man mulighed for at energirenovere sin bolig, falder energiforbruget og dermed regningen.

Kilde: SparEnergi.dk
Powered by Labrador CMS