Spis det ikke - solgt i hele landet

Solgt i alle Coop's butikker og på nettet

Udgivet Opdateret

Måltidssalater med varmrøget laks tilbagekaldes efter, der er fundet listeria i et råvareparti laks.

Det skriver Coop Danmark i en pressemeddelelse.

Der er tale om produktet laksesalat med havreris, der er blevet solgt i Kvickly, Super Brugsen, Dagli'Brugsen, Fakta, Coop 365, Irma og på Coop.dk/Mad.

Tilbagekaldelsen gælder alle produkter med en sidste anvendelsesdato i perioden fra den 20. december til 26. december i år.

Smid det ud

Coop oplyser, at hvis man har produktet liggende, kan det kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.

Listeria-bakterien kan forårsage blandt andet hovedpine, feber, diarré og influenzalignende symptomer, hvis man indtager den.

For nogle grupper er der dog risiko for at få mere alvorlige symptomer som blodforgiftning og hjernehindebetændelse. I værste tilfælde kan man dø af sygdommen.

De, der har en øget risiko for alvorlige symptomer, er ældre, gravide, diabetikere og personer med nedsat immunforsvar.

Der går oftest to-tre uger, fra man bliver smittet, til man får symptomer.

Hovedpine, feber, diarré og influenzalignende symptomer er, hvad der venter. (Arkivfoto)
Hovedpine, feber, diarré og influenzalignende symptomer er, hvad der venter. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS