Stor ændring af coronatest
Hurtigtestkapaciteten nedjusteres fra 500.000 til 200.000 test om dagen over de næste to uger

Der bliver nu udbudt langt færre kviktest end tidligere
Bax Lindhardt/Ritzau ScanpixRegeringen nedjusterer testkapaciteten på hurtigtest for coronavirus fra 500.000 til 200.000 test om dagen. I stedet vil man skrue op for selvtest. Det vil ske over de næste to uger.
Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
Skal stemme overens
Samtidig vil regeringen tilpasse den danske teststrategi for at sikre, at teststrategien stemmer overens med den aktuelle udvikling i epidemien.
Det vil ske med inddragelse af eksterne eksperter inden for virologi, pandemier og økonomi, skriver Sundhedsministeriet.
Muligt at skrue ned
- Vacciner og nem adgang til test har gennem hele epidemien været vores danske supervåben. Vi er et af de lande i verden, der har testet mest og hurtigt var længst fremme med 3. vaccinestik.
- Det har afspejlet sig positivt i antallet af indlæggelser, og giver os nu mulighed for at skrue ned for den store testkapacitet og op for selvtest, som er et godt alternativ, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.
Hold virusset væk
Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:
– Vask dine hænder tit eller brug håndsprit.
– Brug mundbind
– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.
– Begræns den fysiske kontakt og undgå håndtryk, kindkys og kram.
– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.
– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand og bed andre tage hensyn.