Store bededag: Så mange penge går borgerne glip af

Når store bededag afskaffes vil det øge uligheden mellem folk i arbejde og folk på efterløn, kontanthjælp, seniorpension og andre overførselsindkomster

Udgivet Opdateret

Citathistorie: Fagbladet 3F

Det er kun få dage siden, at mange mennesker hyggede sig med en varm hvede. Måske for sidste gang. For næste år er det som bekendt slut med store bededag.

Men afskaffelsen af helligdagen kommer også til at betyde, at forskellen mellem løn og overførselsindkomster bliver større.

Og for en seniorpensionist kan det koste cirka 1.000 kroner mindre i ydelse om året fra 2026.

Det viser nye tal fra Finansministeriet, som har fremskrevet ydelserne, skriver Fagbladet 3F.

Mange får kompensation

For mens mange lønmodtagere vil få en kompensation af staten for, at de skal arbejde en dag mere om året, så gælder det ikke for efterlønnere, seniorpensionister, kontanthjælpsmodtagere og andre.

Her vil reguleringen bliver modregnet, når satserne skal reguleres i 2026.

Mange månedslønnede skal fra næste år arbejde en ekstra dag. Derfor skal deres løn reguleres med 0,45 procent af en årsløn, svarende til én dags arbejde.

Vil neutralisere virkningen

Men er man på efterløn, dagpenge, seniorpension, kontanthjælp eller andre overførselsindkomster, får man ikke del i de ekstra penge.

For regeringen vil “neutralisere” virkningen for ledige, pensionister og andre.

Det betyder, at der skal trækkes 0,45 procent fra, når det hvert år bliver beregnet, hvor meget dagpenge og andre overførselsindkomster skal stige.

Mellem 800 og 1.000 kroner

Tallene fra Finansministeriet viser, at det for en efterlønner vil koste cirka 800 kroner om året. Og for en seniorpensionist 1.000 kroner om året i 2026.

Der er ingen fremskrivning af dagpengene i tallene fra ministeriet.

Kæmper med høj inflation

Den mindre regulering til folk på overførselsindkomst føjer sig til det efterslæb, som denne gruppe kæmper med i en tid med høj inflation, fortæller cheføkonom i 3F, Frederik I. Pedersen.

- Købekraften er faldet tre år i træk. Man regner med, at lønmodtagerne indhenter efterslæbet i løbet af de kommende år. Men for folk med overførselsindkomster kommer det til at tage mange flere år, og den mindre regulering i 2026 gør det bestemt ikke nemmere, slår han fast.

Skal ikke arbejde mere

Regeringens argument for, at overførselsindkomsterne ikke skal følge med er, at folk på overførsel ikke skal arbejde mere.

- Vi beder lønmodtagerne om at arbejde en ekstra dag. Og selvfølgelig skal de have løn for det. Overførselsindkomsterne vil ikke ændre sig, da vi ikke beder modtagerne om at yde noget ekstra, men deres overførsler vil jo følge den lønudvikling, der sker sideløbende i samfundet, har socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Jens Joel kommenteret skriftligt over for DR.

Powered by Labrador CMS