Stort nedbrud i hele landet

Coop-butikker i hele landet har mandag været ramt af et større nedbrud

Flere Coop-butikker - som for eksempel Fakta - har været ramt af nedbruddet.
Flere Coop-butikker - som for eksempel Fakta - har været ramt af nedbruddet.
Udgivet Opdateret

Et større nedbrud ramte mandag flere Coop-butikker landet over.

Det skriver TV2.

Derfor har nogle af kædens butikker været lukket, mens andre har haft udfordringer med at modtage betaling, oplyser virksomhedens kommunikationschef, Lars Aarup, til TV 2.

Coop melder dog mandag eftermiddag, at der ikke længere er problemer i butikkerne.

Kunne ikke betale

Nedbruddet gik blandt andet udover kunderne i Fakta i Hedensted, der måtte gå tomhændede fra butikken, skriver JydskeVestkysten.

- Jeg må bare stå her og afvise folk i døren. Alt er nede, så folk kan ikke en gang betale med kontanter, sagde Lars Hansen, souschef i Fakta i Hedensted, til JydskeVestkysten.

Nedbruddet begyndte lidt over klokken 10 mandag formiddag.

Powered by Labrador CMS