Vejret slår helt om

Man skal nyde det flotte og solrige vejr, så længe det varer, for allerede fra tirsdag skifter det

Udgivet Opdateret

Mandag byder på rigtig flot solskinsvejr og høje forårstemperaturer. Men vejret ændrer sig markant tirsdag. 

Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

- Det er den sidste pæne dag, hvor vi får masser af sol, fortæller Klaus Larsen, som er vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) til Newsbreak.dk. 

Op mod 20 graders varme 

Temperaturerne kommer til at ligge mellem 15-20 grader. 

- Det er i Jylland - i Midtjylland og generelt den centreale del af Jylland - at temperaturen kan snige sig helt op på 20 graders varme, oplyser den vagthavende meteorolog.

Vinden bliver svag til jævn fra syd og sydøst.

Ustadigt vejr på vej

Tirsdag vender vejret så fuldstændig.

- Vi vil opleve en ny slags vejr. De kommende dage bliver vejret mere ustadigt, fortæller Klaus Larsen.

 Vi skal forvente, at der vil falde regn, og at vejret bliver mere blæsende. 

- Et skyområde med regn bevæger sig ind over landet fra vest, lyder det.

Der er udsigt til ustadigt og regnfuldt vejr.
Der er udsigt til ustadigt og regnfuldt vejr.
Powered by Labrador CMS