Vi tror ikke på det

Forbrugertilliden helt i bund

Udgivet Opdateret

Forbrugertilliden dykker til historisk lavpunkt

Forbrugertilliden er i september ifølge Danmarks Statistik på det laveste niveau i de 48 år, forbrugernes tillid er blevet opgjort.

I de 48 år Danmarks Statistik har spurgt forbrugere i Danmark til deres egen og dansk økonomi, har svarene ikke været mere negative end i september.

Det viser tal fra Danmarks Statistik torsdag morgen.

Ser sort på økonomien

Indekset bygger på nogle spørgsmål om forbrugernes vurdering af deres egne og landets økonomiske situation.

Her er svarene blevet mere og mere negative som 2022 er skredet frem. 

Det er særligt landets økonomi, som forbrugerne ser mest negativt på.

Men de seneste måneder er vurderingen af forbrugernes egen økonomi forværret kraftigt.

Familiernes økonomi rystet

Eksempelvis har forbrugerne aldrig svaret så negativt på, hvordan deres families økonomi har udviklet sig det seneste år, som i september.

2022 har blandt andet været præget af, at forbrugernes er blevet mødt af skarpt stigende priser. 

I august var priserne ifølge Danmarks Statistik 8,9 procent højere end et år tidligere.

Prisstigningerne har dog ikke betydet, at lønnen er fulgt med op. 

INFLATION

I en markedsøkonomi kan priserne på varer og tjenester altid variere.

Nogle priser stiger, andre priser falder.

Der er tale om inflation, hvis der er en generel stigning i priserne, ikke kun på en enkelt vare eller tjeneste.

Det betyder, at man kan købe mindre for 1 euro.

Eller sagt på en anden måde: 1 euro er mindre værd, end den var før prisstigningen.

Kilde: Den Europæiske Centralbank

Derfor har forbrugerne oplevet at kunne købe mindre for de samme penge.

Danskerne har rekordlav tillid til fremtiden.
Danskerne har rekordlav tillid til fremtiden.
Powered by Labrador CMS