ANNONCE

Indsamling til dræbt betjents 2-årige datter og enke

18. september 2018 07:17 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Den dræbte betjent efterlader sig en kone og en to-årig datter.

Sidste nyt, tirsdag klokken 10:

En indsamling til dræbt betjent på E45 er sat i værk af foreningen.

Fredag 7. september blev en betjent dræbt på E45 i en alvorlig ulykke på E45 ved Randers.

Ved en blev en 35-årig mandlig betjent fra Østjyllands Politi dræbt. I bilen var en anden betjent, der slap med livet i behold.

Indsamling til dræbt betjent på E45

Foreningen Thin Blue Line Denmark har nu iværksat en indsamling til den til dræbte betjents enke og to-årige datter.

Det oplyser foreningen på sin Facebook-side.

Her står der blandt andet:

“Den dræbte betjent var ikke blot kollega. Han var også ven, familiemedlem, ægtemand og far. Han efterlader sig en kone og en 2-årig datter.
Vi sender vores dybeste og mest medfølende tanker til alle de pårørende samt hele dansk politi ❤️
I forbindelse med disse tragiske situationer, ligger det os meget på sinde at træde til og hjælpe. Vi ønsker at vise støtte, omsorg og medfølelse.
Vi har derfor opstartet en indsamling til afdødes kone og 2-årige datter, i denne triste situation. Pengene kan ikke erstatte deres tab, men være med til at hjælpe dem videre”.

Flere sympatitilkendegivelser

Også chefen for Rigspolitiet og justitsminister Søren Pape Poulsen blev rørt af ulykken:

– Det er med stor sorg, at jeg har modtaget beskeden om, at en kollega har mistet livet i tjenesten. Det rammer os alle dybt i dansk politi. Lige så meningsfyldt jobbet som politimand er i det daglige, lige så meningsløst er det, når vi alt for tidligt må sige farvel til en god kollega. Mine tanker og min dybeste medfølelse går til familie og pårørende i denne svære tid, sagde rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

På Justitsministeriets hjemmeside udtalte Søren Pape Poulsen:

“Det er med stor sorg, at jeg i dag har modtaget den tragiske besked om, at en politibetjent er afgået ved døden. Mine tanker og dybeste medfølelse går til hans pårørende.”

Ulykken bliver nu, da den skete under ‘tjenstlig kørsel’, undersøgt af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det betyder også, at offentligheden på nuværende tidspunkt får yderligere detaljer om ulykken.

I efteråret 2016 blev en betjent skudt og såret på Christiania. Dengang blev der samlet ind til betjentens (da) højgravide kæreste. Dengang blev der på cirka en måned samlet omkring en million kroner ind.

Thin Blue Line Denmark er ifølge foreningen selv “…en almennyttig støtteforening, der har til formål at yde økonomisk støtte til polititjenestemænd og andre ansatte ved politiet, som er kommet alvorligt til skade i tjenesten”

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu