ANNONCE
En indsat gik amok i Sønderborg Arrest
Onsdag eftermiddag blev tre fængselsbetjente i Sønderborg Arrest udsat for en voldelig episode, da en 27-årig indsat pludselig gik amok.
Det skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.
Episoden sker i forbindelse med, at en kollega vil tjekke installationer på den indsattes celle.
Det irriterer tilsyneladende manden så meget, at han vælger at overfalde fængselsbetjenten med knytnæveslag.
Arresthusets sikkerhedspost kommer dog hurtigt til assistance sammen med en kollega.
De tre betjente får kontrol over den indsatte. Forinden lykkes det ham dog at ramme betjentene med spyt og slag med skader til følge på arme, ben og ansigter.
Den indsatte er efterfølgende overflyttet til Esberg Arrest.
Han er nu varetægtsfængslet i fire uger til 10. december for vold mod fængselsbetjente.
ANNONCE