ANNONCE

Derfor skyder ingen kanoner på Margrethes fødselsdag

8. april 2020 11:06 | Af: Newsbreak.dk

Normalt skydes regentens fødselsdag ind med kanonsalutter - men ikke i år.

Derfor skyder ingen kanoner på Margrethes fødselsdag
Når dronning Margrethe fylder 80 år den 16. april bliver det uden kanonsalutter. Arkivfoto: Scanpix.

Den traditionsrige salutering med kanonerne på voldene ved Kronborg Slot i Helsingør i anledning hendes majestæt dronningens 80-års fødselsdag den 16. april er aflyst.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Aflysningen gælder også saluteringen på Sixtus Batteriet på Holmen i København.

Det oplyser oberst Torben Dixen Møller, som er regimentschef ved det Danske Artilleriregiment i Oksbøl.

– Beslutningen er truffet af kongehuset. Man ønsker ikke at gennemføre saluteringen i under de gældende coronarestriktioner, siger Torben Dixen Møller til Helsingør Dagblad.

Aflysningen omfatter også den traditionsrige salutering i anledning af Kongeskibets anløb i Helsingør Havn den 3. maj, som er sløjfet i 2020.

– Men vi holder krudtet tørt til næste år, lover obersten fra Oksbøl.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu