Ingen nåde: Disse forseelser koster dig kørekortet

21. oktober 2017 14:49 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

Du risikerer hurtigt at miste kørekortet, hvis du kører råddent.

Hvis du kører for hurtigt eller overtræder andre regler i trafikken, kan du få både bøde og klip i kørekortet. Men der er en række overtrædelser, som også  kan risikere at koste dig en frakendelse af kørekortet og altså dermed retten til at køre bil.

Der findes to former for frakendelser – betinget og ubetinget.

En betinget frakendelse er den mildeste sanktion. Hvis du får en betinget frakendelse betyder det, at inden for seks måneder skal bestå en ny køreprøve og teoriprøve for at kunne beholde dit kørekort. Samtidig betyder det, at hvis du inden for tre år laver en ny forseelse, der normalt ville betyde en betinget frakendelse, vil du i stedet straffes med en ubetinget frakendelse.

En ubetinget frakendelse af kørekortet betyder, at du i en periode på mindst seks måneder mister førerretten. Når frakendelsestiden er ovre, skal du bestå toeri- og køreprøve for at få dit kørekort tilbage.

Når man lige har fået kørekort har man tre “års” prøvetid, hvor der ikke skal så meget til, før man bliver idømt en frakendelse af kørekortet.

I galleriet ovenfor kan du se, hvilke forseelser, der giver frakendelse – betinget eller ubetinget – af kørekortet.

Kilder: Rådet for Sikker Trafik, Retsinformation

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu