ANNONCE

Ingen vand: Derfor er hanerne i København tomme

9. august 2020 20:25 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Hofor kan ikke sige, hvilke områder af byen, der er ramt, eller hvor mange husstande der er berørt.

Ingen vand: Derfor er hanerne i København tomme
Pludselig eksplosion i vandforbruget har søndag tørlagt flere københavnske vandhaner. Arkivfoto: Scanpix.

En pludselig eksplosion i vandforbruget betød, at dele af København og omegn søndag aften ikke havde vand i hanerne.

Det oplyser Hovedstadens Forsyningsselskab, Hofor, på sin hjemmeside.

– En del af vores kunder oplever i øjeblikket et lavt vandtryk, og nogle steder mangler vandet helt. Dette skyldes et unormalt højt vandforbrug på meget kort tid, hvilket har gjort, at vores systemer ikke har kunnet følge med, lyder det på hjemmesiden.

Forbruget af vand steg voldsom og pludseligt omkring klokken 18.

– Det har virkelig været et stort forbrug lige der, siger Ulrik Norup, sektionsleder med ansvar for produktion af drikkevand ved Hofor, til Ekstra Bladet.

– Det kan skyldes, at folk er kommet hjem fra ferie, og fordi der er hedebølge. Så der har skulle vaskes tøj, laves mad og det hele på en gang.

Kort før klokken 20 skriver Hofor på hjemmesiden, at man er i fuld gang med at genoprette vandtrykket. Hofor forventer, at alle vil have vand i hanerne igen inden klokken 22.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu