Kend symptomerne på irritabel tarm

13. april 2018 05:50 | Af: Louise Bennetzen, lb@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

Hvis du mistænker, at dine maveproblemer kan skyldes irritabel tarm, så se her, hvad du skal holde øje med.

Irritabel tarm har i mange år været en underkendt sygdom, da den er svær at påvise.

Men da mange døjer med følgerne, har sygdommen i den seneste tid fået fornyet fokus, og der er udviklet diæter med henblik på at mildne sygdommen.

Men hvordan finder man ud af, om det er irritabel tarm, man døjer med, eller det bare er forbipasserende ubehag?

Svært at diagnosticere

Det er ikke så ligetil, for irritabel tarm – som på engelsk kaldes Irritable Bowel Syndrome (IBS) – kan hverken påvises ved blodprøver, afføringsprøver eller egentlige undersøgelser af tarmen, fortæller Mette Borre, som er klinisk diætist med speciale i diæter ved sygdomme i mave og tarm.

– Man skal lægge mærke til, om man har hyppige gener. De fleste kan mærke deres fordøjelse, og der kan være påvirkning ved eksamen eller rejse hos næsten alle, men personen med IBS har hyppige symptomer, der påvirker hverdagen, siger Mette Borre.

Diagnosen bliver typisk stillet på baggrund af længerevarende mavesmerter og ændringer i afføringens hyppighed og konsistens, forklarer Stine Junge Albrechtsen, som er klinisk diætist og forfatter til en række bøger om tarm og kost.

– Man har altså haft forstoppelse, diarré eller vekslende afføringsmønster. Det er også typisk, at man oplever luft i maven og kvalme eller ubehag, men det er ikke en del af kriterierne for at stille diagnosen irritabel tarm, fortæller hun.

Gå til lægen

Hvis man gennem en længere periode har oplevet mavesmerter og problematiske toiletbesøg, skal man ifølge Stine Junge Albrechtsen gå til egen læge.

– Lægen vil ofte kunne stille diagnosen ud fra symptomerne, men vil nogle gange sende henvisning til en speciallæge, hvis det kan være nødvendigt at udelukke mere alvorlige diagnoser som tarmcancer, inflammatorisk tarmsygdom eller andet, siger Stine Junge Albrechtsen.

Irritabel tarm påvirkes også af stress i hverdagen og uregelmæssig levevis. Derfor kan man opleve, at man kan tåle mere i nogle perioder end andre. Stine Junge Albrechtsen fortæller, at man derfor anbefaler en rolig hverdag, regelmæssige måltider og faste toiletbesøg.

Uhelbredelig sygdom

Det er ikke muligt at helbrede IBS, men man kan mildne og lindre symptomerne ved at kigge på kost og livsstil.

– Det er som regel nogle af de kulhydrater, vi spiser, der giver symptomerne, men også ofte fed mad. Kulhydraterne nedbrydes af bakterier i tyktarmen, hvilket i den følsomme tarm medfører ubehagelige luftafgange, mavesmerter, voldsom oppustethed og et forstyrret afføringsmønster.

Eksempler på fødevarer, der danner luft, er bælgfrugter som kikærter og sojabønner, men også rugbrød, løg, hvidløg, blomkål, jordskokker, æble og pære giver symptomer, forklarer klinisk diætist Mette Borre, der er specialiseret i Low FODMAP-diæt.

Diæt kan behandle irritabel tarm

Forskere på University of Michigan Health System har undersøgt Low FODMAP-diæten, som handler om at udelukke og begrænse forskellige sukkerarter og kulhydrater.

FODMAP står for Fermenterbare Oligosakkarider Disakkarider Monosakkarider og Polyoler. Det er fødevarer inden for de kategorier, man i diæten skiftevis udelukker og genindfører for at observere, hvordan kroppen reagerer på dem.

Den amerikanske undersøgelse viste, at FODMAP-diæten var en effektiv måde at behandle IBS.

Kan ligne kræft

Irritabel tarm er ikke en sygdom, der påvirker levetiden eller medvirker til andre sygdomme. Men det kan være en indgribende faktor og gå ud over livskvaliteten, mener Mette Borre.

Der er dog et forbehold, hvor man skal være særligt opmærksom.

– Opstår symptomerne først i en sen alder, det vil sige over 40 år, er det vigtigt, at der udføres en kikkertundersøgelse også kaldet en skopi for at udelukke tarmcancer. Det er som regel ikke nødvendigt ved en yngre person men det afhænger af eventuelle alarmsymptomer – for eksempel vægttab, blod i afføringen og feber, siger Mette Borre.

Fakta

Tarmkræft

Hvert år får ca. 4.300 personer i Danmark tarmkræft. Betegnelsen dækker både over kræft i tyk- og endetarmen. Det er en af de største kræftsygdomme i Danmark. Tarmkræft er særligt hyppig efter 50-års alderen.

Risikoen for at få tarmkræft stiger med alderen. Det vil sige, at jo ældre, man bliver, desto større risiko har man for at udvikle tarmkræft.

Flere mænd end kvinder rammes af tarmkræft og mænd går typisk senere til lægen med symptomer fra mave eller tarm, end kvinder gør. I dag opdages tarmkræft som regel ved, at en person henvender sig til sin læge med symptomer fra tarmen eller maven. Det kan være blod fra endetarmen eller ændrede afføringsvaner, der står på i lang tid.

Hvordan opstår tarmkræft?

Cellerne i kroppen deler sig normalt kun i det omfang, der er brug for det. Hvis cellerne i tarmens slimhinde vokser mere, end de skal, opstår der små udvækster, som kaldes polypper. Mange polypper er forstadier til tarmkræft, men ikke alle polypper udvikler sig til kræft. Tarmkræft kan både opstå i tyktarmen og i endetarmen.

Hvad er årsagen til tarmkræft?

Forskerne kan endnu ikke udpege de præcise årsager til kræft i tarmen, men man mistænker en række faktorer for at medvirke til, at sygdommen opstår. Overvægt, alkohol og type 2 diabetes øger risikoen. Meget tyder på, at også madvaner spiller en rolle i udviklingen af tarmkræft. Fed mad og rødt kød (dvs. kød fra firbenede dyr) synes at øge risikoen for at udvikle tarmkræft, mens mad med mange fibre, frugt og grøntsager måske kan nedsætte risikoen. Der er dog tale om meget indviklede sammenhænge.

Tarmkræft kan være arvelig

Tarmkræft kan i sjældne tilfælde være arvelig. Tarmkræft er arvelig hos mindre end 5 procent af patienterne. Nogle familier er disponerede for at udvikle tyktarmskræft – det er f.eks. familier med FAP og familier med HNPCC.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

Klik igennem galleriet for at se, hvilke symptomer man har, når man lider af irritabel tarm.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu