ANNONCE

Islamiske trossamfund har haft rod i donationer

28. januar 2020 05:33 | Af: Newsbreak.dk

Kirkeministeriet bad to københavnske moskéer, der begge har modtaget penge fra Saudi-Arabien, om at aflevere ”fyldestgørende” oplysninger om donationer

Islamiske trossamfund har haft rod i donationer
Imam Ali Moske på Vibevej på Nørrebro i København. Foto: Scanpix

Flere af de mest kontroversielle moskéer i Danmark har haft så meget rod i donationerne, at Kirkeministeriet har måttet skride ind.

Det viser nye oplysninger, som ministeriet har sendt til Kristeligt Dagblad.

I 2018 mĂĄtte Kirkeministeriet sĂĄledes bede syv trossamfund om at aflevere nye regnskaber eller indsende supplerende oplysninger.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Det er ”udvalgte trossamfunds oplysninger om donationer”, der ifølge Kirkeministeriet har vakt opsigt, og som har fået ministeriet til at reagere.

Nu viser det sig, at alle syv trossamfund er islamiske. Heraf flere, som pĂĄ det seneste har fĂĄet heftig kritik fra politikere for kontroversielle donationer og forbindelser til islamistiske regimer.

Det drejer sig blandt andet om Taiba-moskéen i Titangade på Nørrebro i København, der i 2018 fik doneret fem millioner kroner fra Saudi-Arabiens ambassade.

Flere moskeer har rod

Det Islamiske Forbund i Danmark, der driver moské på Hejrevej i Københavns Nordvestkvarter, og som Kristeligt Dagblad i fredags kunne fortælle har fået 371.000 kroner fra den saudiske ambassade, har ligeledes haft rod i regnskabet i 2018.

Moskeen ses som dybt konservativ og har tidligere ufrivilligt medvirket i TV 2’s serie ”Moskéerne bag sløret”.

Også Foreningen Ahlul Bait, der driver Imam Ali Moskéen på Vibevej i København og ifølge Berlingske er tæt knyttet til det iranske shia-præstestyre, har været i Kirkeministeriets søgelys.

Ahlul Bait er kontroversiel, da det af dens vedtægter eksempelvis fremgår, at det iranske præstestyre skal godkende valget af foreningens formand. Imam Ali moskeen, der i tidligere vedtægter har beskrevet, hvordan den var ”underlagt” Irans åndelige leder ayatollah Ali Khamenei, modtog i 2018 2,2 millioner kroner i donationer, heraf fem større donationer fra anonyme bidragsydere.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, der tæller 30 moskéer og er tæt knyttet til Diyanet – direktoratet for religiøse anliggender i Tyrkiet – har tilsvarende haft problemer med regnskabet.

Trossamfundet modtog 5,8 millioner kroner i donationer i 2018, fremgår det af et offentligt tilgængeligt regnskab. De tyrkiske moskéer er kendt for at praktisere en relativt moderat udgave af islam, men er ifølge eksperter afhængige af den tyrkiske stat og politisk tro over for præsident Recep Tayyip Erdogan.

Der findes omkring 450 anerkendte trossamfund og menigheder i Danmark. De er alle omfattet af den nye trossamfundslov fra 2017, der kræver større åbenhed om donationer.

Kirkeministeriet oplyser til Kristeligt Dagblad, at alle syv sager i dag er afsluttet. De pågældende moskéer har således afleveret fyldestgørende regnskaber, efter at Kirkeministeriet har bedt om det.

Af ministeriets oplysninger fremgår det ikke, hvilke donationer man specifikt har været bekymret over.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu