Mystisk Facebook-besked spreder sig med lynets hast

11. juli 2017 08:20 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Overalt advares der mod 'Jayden K Smith'.

Mange danskere – og personer i hele verden – har efterhånden modtaget en mystisk besked omkring personen Jayden K Smith.

I den står der blandt andet:

Fortæl venligst alle personer i din messenger liste for ikke at acceptere Jayden K Smith venskabsforespørgsel. 

I galleriet over artiklen kan du se et screenshot af den originale besked. Her har vi også som en service lagt andre billeder ind af falske beskeder, der advares mod.

På Facebook findes gruppen Undgå virus og spam.

Her advarer man mod at sprede beskeden til sine venner med flere råd – blandt andre:

Du sender den til dine venner og det kan betragtes som spam hvis du sender flere end 10 beskeder af samme ordlyd.
Du irriterer dine venner.
En personlig “service”, som lyder som dårligt oversat Google Oversæt, bør altid få dine kildekritiske alarmklokker til at ringe.

Det lader altså til, du ikke skal fortvivle – og bare slette beskeden igen.

Det lader da også til, at ordlyden af beskeden er den mere eller mindre heldig oversættelse af en engelsk version.

Ingen beviser

– Der er ingen beviser for en konto med det navn skulle kunne gøre noget. Og hvis der var, vil man ikke være i stand til hacke en konto ved bare at blive venner, skriver The Telegraph.

Flere Facebook-bruger er også begyndt at ytre, hvor træls det er at få flere beskeder og advarsler omkring Jayden K Smith.

Andre tager det fra den humoristiske side.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu