ANNONCE

Jobplanen der virker – Men få bruger den

9. juli 2014 09:42 | Af: Ritzau Fokus
 
Jobplanen der virker - Men få bruger den
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er stor fortaler for revalidering, men under den nuværende regering har få benyttet sig af det. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er stor fortaler for revalidering, men under den nuværende regering har få benyttet sig af det.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er stor fortaler for revalidering, men under den nuværende regering har få benyttet sig af det. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO

Personer i revalidering er styrtdykket de seneste 10 år på trods af en høj succesrate i at få folk i beskæftigelse.

Antallet af mennesker i revalidering er styrtdykket, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Mens der i maj 2004 var 20.138 mennesker i revalidering, var tallet nede på 8.137 mennesker i maj i år. Altså et fald på knap 60 pct. på 10 år.

Det til trods for, at en rapport fra 2012 fra Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats under Beskæftigelsesministeriet viste, at succesraten i forhold til at få folk i beskæftigelse er højere for folk i revalidering end både ansættelser med løntilskud og virksomhedspraktik.

Udviklingen vækker kritik fra blandt andet fagforbundet FOA, der kalder det en “spareøvelse”, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Allerede i 2007 kunne man se udviklingen, da antallet af mennesker på revalidering var faldet til ca. 18.000.

Dengang kritiserede den daværende beskæftigelsesordfører og nuværende beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S), den daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) for udviklingen, fordi “revalidering er noget af det, der virker bedst”, som hun dengang udtalte.

Men siden er tallet faldet endnu mere markant – også under den nuværende regering.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), men socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er ikke bekymret for udviklingen i revalideringen.

– Vi har netop udvidet rækken af værktøjer til mennesker, der har brug for nogle andre veje ind til arbejdsmarkedet med for eksempel miniflexjob og ressourceforløb. Revalideringsredskabet er godt, men nu er der også andre værktøjer at vælge imellem, siger Jyllands-Posten.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu