Jørgen forsvandt i morges: Nu slår politiet alarm

23. september 2017 19:24 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

Fyns Politi beder om hjælp til at finde en 52-årig mand, der har forladt sit hjem i nedtrykt sindstilstand.

Jørgen forsvandt i morges: Nu slår politiet alarm

OPDATERING MANDAG DEN 25/9: Fyns Politi oplyser til Newsbreak.dk, at den savnede mand er dukket op igen af sig selv søndag morgen. Han var i god behold. Newsbreak.dk har derfor valgt at fjerne hans navn fra denne artikel.

En 52-årig mand har lørdag morgen forladt sin bopæl i Verninge på Fyn.

Han var i nedtrykt sindstilstand, og man har ikke hørt fra ham siden klokken otte. Derfor har Fyns Politi nu udsendt en efterlysning af den 52-årige mand og bilen, han kørte afsted i.

Politiet håber, at vidner kan hjælpe til at finde frem til den savnede mand.

– Lige nu har vi desværre meget lidt at gå efter. Vi aner ikke, hvilken retning han er kørt i, om han har forladt Fyn eller er kørt ud af landet. Det er som at lede efter en nål i en høstak, så vi håber meget, at der er nogen derude, der har set bilen, så vi kan få en idé om, i hvilken retning vi skal søge, siger vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland til bt.dk.

Manden beskrives som er 52 år, 170 centimeter høj, almindelig af bygning og delvist skaldet. Han er muligvis iført grå poloshirt, sort fleecetrøje og cowboybukser.

Han kører sandsynligvis i en cremefarvet Toyota Avensis stationcar med registreringsnummer YJ 49 926.

Hvis man har oplysninger i sagen, skal man ringe til Fyns Politi via telefon 114.

Newsbreak.dk har uden held forsøgt at kontakte vagtchefen ved Fyns Politi for yderligere informationer om sagen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu