ANNONCE

Misser vigtig kamp: Smittet med coronavirus

5. november 2020 11:59 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Coronasmittede Jon Dahl Tomasson misser holdets titelmatchbold i weekenden.

Misser vigtig kamp: Smittet med coronavirus
Jon Dahl Tomasson fik symptomer på coronavirus tirsdag og er blevet testet positiv for sygdommen. (Arkivfoto) Foto: 11830 Anders Bjurö/Tt/Scanpix

Fodboldtræneren Jon Dahl Tomasson er blevet smittet med coronavirus og misser weekendens titelmatchbold hjemme mod Sirius.

Det skriver hans arbejdsgiver, Malmö FF, på sin hjemmeside.

Den svenske klub beretter, at den tidligere trænerassistent på det danske landshold fik symptomer på sygdommen under tirsdagens træning.

Han skal nu isolere sig, indtil han er symptomfri, og derfor bliver det assistenten Daniel Bäckström, som står i spidsen for holdet i den kommende kamp.

– Det er utrolig trist, at jeg ikke kan være sammen med holdet til kampen søndag, men jeg tror pĂĄ, at staben og spillerne vil gennemføre kampen pĂĄ bedste vis, siger Tomasson til klubbens hjemmeside.

– PĂĄ en mĂĄde er det typisk for denne coronasæson, hvor alt er anderledes, og udfordringerne er større end nogensinde. Derfor er jeg ekstra stolt af, at vi sammen har tacklet en svær situation pĂĄ en rigtig god mĂĄde, og vi har givet os selv muligheden for at vinde ligatitlen pĂĄ søndag.

Malmö FF fører Allsvenskan med 53 point efter 26 af 30 runder. Der er ti point ned til Elfsborg på andenpladsen, og en sejr til Malmö søndag vil derfor sende guldet i hænderne på Tomasson og co.

Den tidligere landsholdsangriber var assistent for Åge Hareide på det danske landshold, da han i januar forlod stillingen for at blive cheftræner for Malmö.

Tomasson er i gang med sin første sæson i den svenske klub og var tæt på at skaffe sin første titel allerede i sommer, da klubben var i finalen i Svenska Cupen.

Her blev det dog til et nederlag på 1-2 til IFK Göteborg.

Fakta

Hold virusset væk

SĂĄdan undgĂĄr du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug hĂĄndsprit.

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgĂĄ hĂĄndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom pĂĄ rengøring – bĂĄde hjemme og pĂĄ arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, sĂĄ hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu