Julemiddagen i fare: Der kan være mangel på én helt særlig ingrediens

18. november 2018 15:51 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Der ligger en bombe under den danske julemiddag.

Nej, nej, nej. Det er nok mange danskeres reaktion, når man hører nyheden om, at den danske rødkålsbeholdning kan slippe op inden juleaften.

December nærmer sig stadig hurtigere, julefrokostsæsonen er igang og rødkålen bliver flået af hylderne i stor stil. Hvor du i sommers nok var glad for det fantastiske vejr, så fordømmer du det nok langt væk – hvis du altså er vild med rødkål.

Den syrlige spise har nemlig haft det svært med det vilde vejr, skriver TV2 Østjylland.

Samsø råber alarm

På Samsø ligger grøntsagsproducenten Brdr. Kjeldahl, hvor der er en regulær frygt for, at landet vil opleve en rødkålstørke inden jul.

– Til den første del af julearrangementerne, skal man nok kunne finde rødkål. Men når vi nærmer os jul, så tror jeg, der vil være udsolgt. Og sådan plejer det altså ikke at være, fortæller Jens Kristian Kjeldahl fra Brdr. Kjeldahl til TV2 Østjylland.

Det er det varme, tørre vejr der får skylden. Det skulle eftersigende have gjort grøntsagerne stressede og dermed gjort, at de holder i kortere tid.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu