Juletræ på Banegårdspladsen rejses igen i år

20. november 2017 15:44 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

Igen i år bliver der rejst et juletræ på Banegårdspladsen i Kolding til glæde for de mange rejsende og byens borgere.

Juletræ på Banegårdspladsen rejses igen i år
Erhardt Møller har skænket juletræet, som kommer til at skabe julestemning på Banegårdspladsen i Kolding frem til jul. Pressefoto.

Sidste år vendte juletræet efter en pause på mere end 10 år tilbage til Banegårdspladsen i Kolding, da Ruth og Ib Lohmann fra Sjølund donerede et juletræ til pladsen.

Den tradition videreføres i år, hvor Erhardt Møller, Vejlevej 353, Kolding, har skænket en godt otte meter høj nordmannsgran.

– Vi er meget taknemlige for træet og ser frem til, at julestemningen kan brede sig på Banegårdspladsen til glæde for Koldings borgere og de mange rejsende, siger borgmester Jørn Pedersen i en pressemeddelelse.

Juletræet bliver tændt mandag den 27. november klokken 11.

Her byder Midtbyens Børnehus træet velkomment med sang og dans, mens Erhardt Møller sammen med borgmesteren tænder lys i træet.

I forvejen bliver der traditionen tro opsat juletræ på Akseltorv i Kolding. Det træ tændes fredag den 24. november, klokken 17.30.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu