ANNONCE

Mangler du dette vigtige vitamin? Sådan sikrer du et godt optag

30. juli 2018 20:58 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Ifølge fagpersoner er det vigtigt at sikre et stabilt indtag af k-vitamin

K-vitamin er måske et af de mindre kendte livsvigtige vitaminer, men ikke desto mindre er det vigtigt for os.

For vitaminet påvirker vores blods evne til at størkne, og man skal derfor have et stabilt og konstant indtag af vitaminet.

Men ligesom med andre livsnødvendige vitaminer og mineraler, skal man også passe på, man ikke får for meget k-vitamin. Spiser man for meget af vitaminet, kan det nemlig øge leverens dannelse af koagulationsfaktorer, der får blodet til at fortynde, skriver Sundhed.dk.

Optag af k-vitamin sikres gennem kosten

For langt de fleste sikrer man et tilstrækkeligt optag af vitaminet gennem kosten. Det sikres gennem et stabilt indtag af især grønne grøntsager.

I galleriet ovenfor artiklen har vi samlet en liste over fødvarer, der indeholder store mængder af vitaminet.

Fakta

Om vitaminet

Vitamin K spiller en vigtig rolle for blodets evne til at størkne (koagulere). Leveren behøver vitamin K til at danne såkaldte koagulationsfaktorer. Normalt genbruges det igen og igen, til dannelse af nye koagulationsfaktorer.

Blodfortyndende medicin, som indeholder warfarin eller phenprocoumon, stopper genbrug eller gendannelse af vitaminet. På denne måde nedsætter warfarin og phenprocoumon produktion af koagulationsfaktorer.

Hvis du bruger medicin med warfarin eller phenprocoumon, er det vigtigt, du spiser et jævnt indtag af vitaminet. En stor ændring af vitamin K-indtaget kan påvirke effekten af behandlingen. Medicinen kan ikke nedbryde vitaminet, men kun stoppe genbrug af den.

Spiser du pludselig meget store doser K-vitamin, vil der være en højere mængde K-vitamin i leveren. Leveren kan dermed øge produktion af koagulationsfaktorer.

Spis derfor dagligt grønne grøntsager, men gerne i samme mængde hver dag.

Apixaban, dabigatranetexilat, rivaroxaban (nye typer medicin som modvirker blodets størkningsevne) påvirkes ikke af kostens K-vitamin.

Kilde: Sundhed.dk

Dansk nobelprisvinder opdagede vitaminet

Henrik Dam er med al sandsynlighed ikke et navn, der er de fleste bekendt.

Men den danske ernæringsforsker vandt i 1943 nobelprisen i medicin for sin opdagelse af k-vitamin.

Han kunne udover opdagelsen af vitaminet også påvise, at det er gavnligt for nyfødte. Derfor fik nyfødte i mange år fast en indsprøjtning med vitaminet.

Kilde til billedgalleriet: Sundhed.dk

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu