ANNONCE

Politiet advarer om kæmpebrand

15. april 2020 15:25 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En kæmpe brand er onsdag brudt ud i en bygning i industripark.

Opdatering 15.28:

Nu er beredskabsmeddelelsen udsendt.

Her fremgår det, at branden udvikler en kraftig sort røg, der er farlig ved indånding.

Advarslen vedrører borgere i øst for området Haslevvej mod vest, Bragesvej mod syd og Thorsvej mod nord.

Personer i det berørte område skal søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen.

Original artikel:

Onsdag er der udbrudt brand i en stor bygning, der ligger i Industriparken i Ringsted.

Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi over for Newsbreak.dk.

Vagtchefen fortæller klokken 15.20, at der er en beredskabsmeddelelse på vej.

Billedmateriale fra stedet viser tydeligt, at der er tale om en kraftig brand med særdeles stor røgudvikling.

Ifølge beredskabsoversigten Odin, hvor beredskabernes udkald fremgår, kan man se, at Midt- og Sydsjællands Brand & Redning er sendt til brand i industribygning klokken 13.53.

Newsbreak.dk følger sagen …

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu