ANNONCE

Kæmper for livet

20. juni 2020 09:21 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Den italienske stjerne Alex Zanardi svæver mellem liv og død.

Kæmper for livet
(Den firdobbelte PL-mester er i livsfare. (Foto: Scanpix/AFP)

En af Italiens mest populære og kendte sportsmænd, håndcyklisten Alex Zanardi, kæmper for sit liv.

Den firdobbelte PL-guldvinder blev fredag kørt ned af en lastbil under et cykelløb. Det skriver blandt andre BBC.

53-årige Alex Zanardi var tidligere en af verdens førende racerkørere, og har blandt andet kørt Formel 1. Han fik begge sine ben amputeret efter en ulykke i et racerløb i Tyskland i 2001.

Fløjet væk med helikopter

Ved ulykken fredag har Alex Zanardi pådraget sig en hovedskade, der gør, at hans tilstand betegnes som kritisk.

Han blev efter ulykken fløjet på hospitalet i helikopter, hvor han er blevet opereret.

Det er endnu for tidligt at sige, om hans tilstand vil forbedres, lyder det fra hospitalet i Siena, hvor han fredag blev opereret i tre timer.

Folkehelt

Alex Zanardis utrolige historie – fra verdenskendt racerkører til medaljehelt – har gjort ham til en sand folkehelt i Italien, hvor alle ved, hvem han er.

Det har fået blandt andre premierminister Giuseppe Conte til at reagere på stjernens ulykke:

– Du har aldrig givet op. Med dit utrolige mod har du allerede klaret tusinde prøvelser, skriver Conte på Twitter.

Også i Formel 1-verdenen strømmer det ind med reaktioner på ulykken.

Blandt andre fra McLaren-holdet:

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu