Politi: Kænguru løs i Viborg

27. september 2013 08:23 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Politi: Kænguru løs i Viborg
Arkivfoto: Colourbox.

Hvem mangler en kænguru i Viborg? Sådan spørger Midt- & Vestjyllands Politi efter der natten til fredag er blevet set en kænguru hoppe rundt ved Vestre Ringvej ved Fragtmandshallen i Viborg. Det skriver netavisen Dagens.dk.

Ved 1.30-tiden henvendte en bilist sig til politiet og fortalte, at han havde set en kænguru:

– Det er ikke fordi jeg er fuld, men jeg har lige set en kænguru, fortalte anmelderen til politiet.

En patrulje forsøgte at indfange kænguruen til fods, dog uden held.

– Hvis der er en som mangler sin kænguru, så hører vi gerne nærmere, siger vagtchefen hos Midt- & Vestjyllands Politi til Dagens.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu