Her er vidundermidlet, som du helt sikkert bare smider ud

10. oktober 2018 16:38 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Kaffegrums kan redde dig i hverdagen i snart sagt alle tænkelige situationer.

Her er vidundermidlet, som du helt sikkert bare smider ud
En god ansigtsmaske er blot en af de utallige ting, du kan bruge kaffegrums til. (Foto: Scanpix)

Det er tid til at gøre op med den kollektive dårlige samvittighed, vi danskere får, når vi tænker over hvor meget vi hver især smider ud. Ifølge Miljøstyrelsen smider vi hvert år 1.100.000 tons, altså lidt over en milliard kilo, affald ud om året. Kaffegrums, rester, mælkekartoner – you name it.

Det er alle enige om, der skal sættes en stopper for – og vi vil her give nogle tips, du forhåbentlig kan bruge. I artiklen her handler det om kaffegrums, for der er ingen grund til, at du smider dit kaffegrums ud – det kan bruges til vanvittigt mange ting.

Kaffegrums indeholder nemlig en masse næringsstoffer, som kan bruges til et utal af ting.

Og hvis du gerne vil leve længere, så bare drik en masse kaffe.

Kaffegrums til huden

Ifølge kaffefirmaet Merrild er kaffegrums en rigtigt dejlig ting at bruge til huden. Man kan bruge det til hudpleje, da det har, hvad Merrild kalder ‘en dejlig eksfolierende effekt’.

Sådan noget giver en silkeblød hud – for det er så godt, at det fjerner døde hudceller og efterlader olier, der har en positiv effekt på huden.

– Mod myrer og insekter

Myrer, insekter, snegle og andre kryb hader duften af kaffe. Så spred dit kaffegrums i haven, så kan du holde ubudne gæster på afstand.

BKI skriver, at der er duftstoffer i kaffen, som dyrene ikke bryder sig om. Men duften forsvinder ofte, så smid kaffegrums ud ofte.

Fordelen ved kaffegrums er, at det gøder jorden, modsat for eksempel salt som gør jorden ufrugtbar, men også gør at kryb og insekter holder sig væk.

– Som kompost

Det indeholder nitrogen, som gør det velegnet som gødning. En anden grund til, at det fungerer så godt er, at det er økologisk. Det er derfor både velegnet som gødning og til at smide oveni kompostbunken, da det sætter gang i komposteringen – og ifølge Merrild fjerner den dårlige lugt.

– Som lugtfjerner

Bare kom i gang. Kaffegrums fungerer så godt som lugtfjerner, at det nærmest er utroligt, at ikke alle bruger det.

Kraftige lugte – en gammel ost i køleskabet, dine sure sko eller andre modbydelige ting, kan blive neutraliseret med bare en skefuld.

Hvis du stiller en skål med kaffegrums i køleskabet, vil den nemlig trække de dårlige lugte til sig. Hvis du putter det i en sok og lægger den ned i skoen natten over, så forsvinder den dårlige lugt også derfra, skriver Merrild.

– I rengøring

Kaffegrums er et godt rensemiddel til hænderne, hvis du har fået olie eller lignende på. Det renser huden og samtidig plejer olien i kaffen hænderne, så huden efterlades ren og blød.

Ligesom til rengøring af hænderne er kaffegrums også godt til rengøring af gryder og pander, hvor snavset er lidt svært at få af. Det skriver BKI.

Har du trælse belægninger eller sæbeaflejringer siddende i fx køkkenvasken, så kan du med fordel benytte kaffegrums som skuremiddel.

Kaffegrumsets grynede tekstur giver en form for skuremiddel, der billigt og bæredygtigt giver dig en skinnende ren overflade. Det skriver Merrild.

Kan det fjerne alt?

Nej – det duer for eksempel ikke til at rense afløb med.

Hvorfor skal vi overhovedet bruge det?

Det skal vi fordi man kun bruger 0,2% af kaffebønnen, når man laver en kop kaffe. Det er da synd at lade resten gå til spilde, når det kan så meget.

Kan man fryse det ned og bruge det senere?

Ja, det kan man godt – det fjerner hverken smag eller alle de gode effekter. Så du kan altid gemme det til en kage, en opvask eller en sur ost i køleskabet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu