Kan gøre livet træls: Mange unge ramt af sygdom

25. januar 2020 20:15 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En undersøgelse viser, at rigtig mange med hud-allergi har forringet livskvalitet.

I en ny undersøgelse, som Astma-Allergi Danmark har lavet, svarer otte ud af 10 danskere, der lider af hudallergi, at deres liv påvirkes af sygdommen – i negativ retning.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Hudallergi viser sig ofte som kløe, og det kan udvikle sig til nærmest at være uudholdeligt, når kroppens største organ – huden – er irriteret og har brug for behandling.

– Astma-Allergi Danmarks rådgivning får mange henvendelser fra danskere med symptomer på hudallergi, og mange ved ganske enkelt ikke, hvad deres hud reagerer på, og hvordan de får en bedre livskvalitet, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, i en pressemeddelelse.

Unge mangler søvn

Ifølge Astma-Allergi Danmark tegner der sig et tydeligt billede af, at det især er unge mennesker, der bliver mest generet i hverdag og fritid af hudallergi.

Gener som kløe, oplevelsen af at ens hud er grim og dårlig nattesøvn er noget af det, som fylder mest hos de unge, da de 18- til 35-årige bliver spurgt om, hvad der er værst.

Otte ud af 10 med hudallergi oplever alle en forringelse af deres livskvalitet. 120.000 danskere oplever i høj grad eller meget høj grad en forringelse af livskvaliteten, fordi de har hudallergi.

I galleriet over artiklen kan du se, hvad du kan gøre, hvis du også lider af hudallergi.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu