ANNONCE

Kan indeholde gift: Grydeske kaldt tilbage

27. juli 2020 14:48 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Producenten kalder grydeske tilbage, fordi den kan udskille for høje mængder af kræft- og allergifremkaldende kemisk stof.

Når man producerer ting i plast, kan det være en løsning at tilføre diverse kemiske sammensætninger for at få plasten til at hærde på kortere tid. Det gør producenten Fiskars blandt andet i sine grydeskeer. Nu er problemet så, at en af dem muligvis udskiller for høje mængder af stoffet. Længere nede kan du se, hvordan skeen identificeres – med foto.

Det er nemlig konstateret, at den muligvis indeholder for uacceptable mængder. Her er problemet grydeskeens funktion. Den skal jo bruges til at lave mad – og kommer derfor i kontakt med madvarer, du efterfølgende indtager.

Efter, at Fiskars gjorde fundet, blev Fødevarestyrelsen involveret. Sammen har de to parter nu adviseret offentligheden om, at forbrugere bør stoppe med at bruge skeen omgående, står det i en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen.

“Der er risiko for, at produktet afgiver for høje mængder af PAA (primære aromatiske aminer)”, skriver styrelsen.

Fakta

Primære Aromatiske Aminer - PAA

Den hurtige forklaring om Primære Aromatiske Aminer:

* En kemisk stofgruppe, der blandt andet rummer benzidin, analin og 4,4-methylen- edianiline.

* Bliver tilsat plast, fordi det får den til at hærde hurtigere, hvilket effektiviserer produktionen. Må ikke benyttes i plast, som kommer i forbindelse med fødevarer.

* Har vist sig at øge kræftudviklingen i dyreforsøg. Er desuden allergifremkaldende. Stofferne er genotoksiske, hvilket betyder, at de påvirker generne. De påvirker altså ikke alene den person, som bliver udsat for stofferne, men kan også skade arveanlæggene.

* Optræder på listen for farlige stoffer med flere af de enkelte stoffer i PAA-gruppen. I et kemisk produkt skulle f.eks. stoffet 4,4-me- thylenedianiline mærkes med risikosætninger om alvorlig skade på helbred, allergifremkaldende virkning og skadelig virkning på arveanlæggene.

Kilde: Ingeniøren.

Grydeskeen har navnet Fiskars Functional Form, og der er tale om et helt specifikt parti, der er konstateret risiko forbundet med. Det er ifølge Fiskars selv udelukkende partiet med produktionsdato 23. december 2019.

Er din ske produceret en anden dato, er der ingen problemer.

De pågældende skeer kan identificeres ud fra batch-koden på bagsiden af emballagen over stregkoden. Hvis emballagen er kasseret, kan produktionsprintet findes på bagsiden af selve skeen. Herunder kan du se, hvordan du identificerer.

“Vi beklager ulejligheden og undskylder for besværet dette måtte medføre. Vi bestræber os løbende på at imødekomme vores kunders og forbrugernes forventninger til at levere produkter af højeste kvalitet og tager alle nødvendige skridt for at sikre, at vi imødekommer disse behov”, skriver Fiskars.

Har du den pågældende ske, skal du levere den tilbage til butikken, hvor du har købt den – og så får du pengene tilbage eller en anden ske.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu